Nye psykiatriske sengepladser kan være på vej til Region Midtjylland

Foto: TV MIDTVEST

Nye psykiatriske sengepladser kan være på vej til Region Midtjylland

Hvis det står til SF, skal Region Midtjylland have 100 nye psykiatriske sengepladser i Region Midtjylland.

Der skal være flere psykiatriske sengepladser i Region Midtjylland, hvis det står til Socialistisk Folkeparti. De vil have hele 100 nye pladser til regionen. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Vi har hørt historier om mennesker, der bliver afvist, fordi der ikke er plads, når de henvender sig akut.

Jacob Isøe Klærke, spidskandidat, SF

Ifølge dem er der alt for få pladser i regionen, og det går ud over patienter, pårørende og personale.

- Vi har hørt historier om mennesker, der bliver afvist, fordi der ikke er plads, når de henvender sig akut. Mine kolleger i voksenpsykiatrien fortæller, at de nogle dage kun har en enkelt seng tilbage i hele regionen, og nogle gange må spørge de andre regioner om hjælp, siger Jacob Isøe Klærke, som er SF’s spidskandidat til regionsrådsvalget.

Samtidig hører han også fra psykiatrien, at de bliver nødt til at udskrive patienter for tidligt. Ifølge ham viser det tydeligt, at der mangler ledige pladser.

Færrest sengepladser i Region Midtjylland

I en sammenligning fra Danske Regioner for 2016 viser, at der på landsplan er 590 sengepladser i psykiatrien for hver én million voksne. Til sammenligning ligger det tal på 460 i Region Midtjylland. Selvom der bliver tilført 32 nye særlige pladser i 2018, mener SF, at der skal tilføres endnu flere pladser, så regionen kan nå op på landsgennemsnittet.

Læs også Tidligere psykiatrisk patient: - Det her varmer mit hjerte

- Det er ikke underligt, at man oplever, at der mangler sengepladser i psykiatrien. Det viser tallene også klart. Hvis vi skulle på niveau med resten af landet, skulle vi have 100 nye pladser. Det er det mål, vi går efter, siger Jacob Isøe Klærke.

Udover sengepladser vil SF også arbejde for mere personale, at minimere brugen af tvang og styrke samarbejdet med kommunerne.

SF vurderer, at deres planer vil koste omkring 300 til 400 millioner kroner.