Ny fladskærm fra B&O

For 43,500 kroner kan man få sig et nyt tv fra Struer.

Bang & Olufsen præsenterede mandag sit bud på et nyt fladskærms-tv.

Den nye model fra Struer-koncernen kommer til at koste 43.500 kroner - der er tale om et 40 tommers tv, som ikke fylder mere end 4,5 centimeter i dybden, og så kan det hænge direkte på væggen.

- Det er første gang i min tid i B&O, vi har designet et nyt tv. Og vi har fået proppet de seneste nye teknologier ind i det, siger B&O-chef Kalle Hvidt Nielsen.