Ny aftale om Viborg Kommunes børne- og skolepolitik

Foto: Kasper Riis Kristensen, TV MIDTVEST

Ny aftale om Viborg Kommunes børne- og skolepolitik

Venstre, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti fremlagde i dag en ny aftale om Viborg Kommunes børne- og skolepolitik.

Fire frontfigurer fra flere politiske fløje har fundet fælles fodslaw. Venstre, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti fremlagde i dag en ny aftale om Viborg Kommunes børne- og skolepolitik.

- Vi bliver nødt til at gå sammen og skabe et blik, der rækker fremad.  Så borgerne ved, hvad de har at rette sig efter i fremtiden, sagde SF’s byrådsmedlem, Søren Gytz Olesen efter dagens pressemøde.

Han bakkes op af sin kollega fra Venstre, Ib Bjerregaard.  

- Vi synes der var behov for, at vi fik givet en klar retning. Vi som politikere har et ansvar for, at man ikke giver vælgerne et indtryk af, at vi ikke kan finde ud af det, siger han.

Modsvar til radikalt og konservativt udspil

Den firefoldige forbrødning kommer efter lang tids diskussion om skolernes fremtid og som et svar på et udspil før jul fra konservative og radikale. Et udspil som på sigt ville bruge godt 200 millioner mere på børn og skoler, men som ikke har hold i virkeligheden, lyder kritikken.

- Det har jo aldrig haft sin gang på jord. Vi synes, man holder vælgerne for nar, så nu kommer vi med et udspil, der er solidt og finansieret, og som der er et stort politisk flertal bag, lyder det fra Søren Gytz Olesen.

Det fælles udspil betyder, at skoler og børnepasning næste år får 25 millioner ekstra at gøre godt med. Ingen skoler skal lukke. Til gengæld skal de blive bedre til at arbejde sammen, siger byrådsmedlem frfa Dansk Folkeparti, Lone Langballe. 

- Hvis vi skal beholde alle vores skoler, så bliver det nødvendigt med samarbejde på tværs, og det er der vi skal finde løsningerne, siger

Borgmester: Jeg er optimistisk

Aftalen er indgået uden om den konservative borgmester Torsten Nielsen, og den bakkes op af et meget stort flertal i byrådet: Nærmere præcist 23 ud af byrådets 31 medlemmer.

- Jeg hilser det velkommen. Nu er der to udspil, og så er det jo nærliggende, at vi på næste møde ser på, om vi kan få lavet et fælles udspil, som alle kan være med i og se sig selv i. Og jeg er optimistisk, lyder reaktionen fra kommunens konservative borgmester Torsten Nielsen.

 

 

Hovedpunkter i udspillet:

 
  • Ekstra 25 mio. kr. til styrkelse af 0-16 års området under ét
 
  • Partierne er enige om, at den nuværende skolestruktur er udgangspunktet for organisering. Mulighederne for forpligtende samarbejder mellem skolerne fremmes.
 
  • Der er enighed om at fremme tiltag, der kan mindske forbrug af administration – både gennem ressourcebevidsthed og gennem etablering af administrative samarbejder, som allerede er etableret flere steder.
 
  • Der er ligeledes enighed om, at forbruget af ressourcer til pædagogisk ledelse skal målrettes samtidig med, at der skal være særskilt opmærksomhed omkring kvaliteten af skoleledelse.
 
  • Dagtilbud (dagplejere, vuggestue og børnehaver) er afgørende for en god og tryg start på livet og overgang til skolen. Derfor er ’voksne’ af særlig betydning her.
 
  • Styrket indsats i indskolingen, herunder: ressourcer til 2-personsordninger i undervisningen, opprioriteres.
 
  • Specialundervisningen skal etableres så tæt som muligt på skolerne, hvilket vil kræve en revideret organisering og ændret ressourceanvendelse.
 
  • Udskoling skal styrkes gennem forpligtende fællesskaber og tilbud på tværs af overbygningsskoler/ungdomsuddannelser. Overgange til ungdomsuddannelse skal have særlig opmærksomhed
 
  • Der skal etableres udskolingstilbud og specialiseringer i de enkelte distrikter/områder, der tager højde for, at eleverne er forskellige og lærer på forskellige måder. ’Håndens arbejde’ er lige så vigtigt som boglige studier.
 
  • Lærere og pædagoger repræsenterer hver deres faglighed, som skal respekteres. Samtidig må begge professioners faglige viden og metoder koordineres og udnyttes for at nå i mål med ambitionerne.
 
  • Der udarbejdes en ressourcetildelingsmodel baseret på et taxametertilskud pr. elev, differentieret på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, samt opdelt i en andel til ledelse, administration og undervisning. Alle skoler tildeles et grundtilskud.
 
  • Socioøkonomiske faktorer er et delgrundlag for ressourcetildelingen. Det socioøkonomiske princip indføres også på dagtilbudsområdet. Den nærmere model afventer den igangværende faglige analyse. Fordelingen af de 25 mio. kr. vil være ca. 25% til dagtilbud og 75% til folkeskolen.