Navn på 62-årig trafikdræbt frigivet

Navn på 62-årig trafikdræbt frigivet

Lokalpolitiet i Viborg har nu givet navnet frit på den 62-årige mand, som blev dræbt i en ulykke i Bjerringbro torsdag aften.

Det var den 62-årige Eigil Claudi Jørgensen fra Hammershøj, som torsdag mistede livet, da han kørte frontalt sammen med en lastbil på Borrevej i Bjerringbro.

Det fortæller vicepolitiinspektør Poul Vestergaard-Lau fra lokalpolitiet i Viborg.

Kørte over i modsatte vejbane

Kort efter klokken 18 kørte den 62-årige bilist af ukendte årsager over i den modsatte vejbane, hvor han kørte frontalt sammen med en lastbil og blev dræbt.

Lastbilchaufføren kom ikke til skade ved ulykken.