Modstand mod madordning

Forældre i Skive protesterer nu mod loven om madordninger i landets børneinstitutioner. De føler sig umyndiggjort.

Protesterne kommer som følge af regeringens planer om at erstatte madpakken i landets børnehaver og institutioner af et såkaldt "statsligt kontrolleret måltid".

Loven er lavet for at sikre alle børn et sundt måltid, mindst en gang om dagen. Men tiltaget får nu forældrebestyrelsen i institutionen Lærkereden til at kritisere planerne. De mener loven er et overgreb mod deres grundlovssikrede forældrerolle og ansvar.

- Det er et fejlagtigt tiltag, som sætter os forældre ud på sidelinjen mht vores egne børn. Ansvaret for barnets sundhed og madvaner bliver flyttet fra forældrene til staten - daginstitutionen. Dermed en umyndiggørelse af forældrene, lyder det i en fælles udtalelese fra forældrebestyrelsen. 

Se interview med både forælder og leder af Lærkereden i Skive her:[videonode #3371]