Mangel på studieboliger i Herning

En stor del af de kommende studerende i Herning mangler en bolig. Derfor starter mange af dem deres studietid uden et sted at bo.

020813_Bolig.jpg

Om lidt starter mange nye studerende på et studie i Herning. Men byen har langt fra nok boliger at tilbyde de studerende.

Boligselskabet Fællesbo har lige nu 250 personer på venteliste, og tendensen er den samme hos byens andre boligselskaber. Herning bliver mere og mere eftertragtet som studieby og problemet med manglende studieboliger bliver større hvert år.

- Ansvaret for at have noget at bo i det er folks eget, men vi prøver at skabe de muligheder, som der skal til for at være en attraktiv studieby, siger Jørgen Krogh, der er direktør i by, erhverv og kultur i Herning Kommune.

Kommunen er i gang med at etablere flere studieboliger, men de står først klar om et eller to år.

- Vi ved, at der er ledige boliger derude. Det kan godt være det ikke er ønskeboligen, der ligger lige ved siden af studiet, men hvis man vil bevæge sig en lille smule, så er der boliger at få, siger Jørgen Krogh fra Herning Kommune.

Se et indslag om boligmanglen:

1:37
Om lidt starter en masse nye studerende på et studie i Herning. Men byen har langt fra nok boligere at tilbyde de studerende.Derfor starter en stor del af dem deres studietid uden et sted at bo.