Mand fængslet for drab i Vildbjerg

En 48-årig mand er varetægtsfængslet for drab i Vildbjerg natten til torsdag

Den 48-årige mand, der natten til torsdag blev anholdt og sigtet for drab i Vildbjerg, er varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger.

Det blev afgjort torsdag eftermiddag, da der var grundlovsforhør ved Retten i Herning.

Få oplysninger

Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre, og det er derfor sparsomt med oplysninger i sagen.

Blandt andet vil poltiet endnu ikke fortælle, hvad motivet bag drabet var, eller hvor offeret og gerningsmanden kendte hinanden fra.

Ifølge eb.dk har hverken gerningsmanden eller offeret bopæl på den adresse, hvor drabet fandt sted, og det er uvist, hvor lejeren befinder sig.

50-årig dræbt

Drabet fandt sted på Nylandsvej i Vildbjerg natten til torsdag kort før klokken to. Offeret var en 50-årig mand.

Blot tyve minutter senere blev den formodede gerningsmand anholdt, da han blev spottet af politet på vej væk fra gerningsstedet.

Den 48-årige nægter sig skyldig i anklagerne.