Lyn-fødsel på Viborg sygehus

En lille pige havde ekstra travlt med at komme til verden på Viborg sygehus i dag.

kvikbaby001.jpg

Servicemedarbejder Kirsten Melgaard var ved at gøre kaffen klar til et møde på Viborg Sygehus. Da hun på sygehusgangene fandt en kvinde liggende på gulvet og ved siden af sad en mand på hug. 

Kvinden var på vej op til fødegangen for at føde. Men pludselig ville den lille bare ud.  Og så måtte der jo improviseres. En jordemoder blev hurtigt tilkaldt og kvinden nåede lige akkurat at blive løftet op på en seng, før 3600 gram pige for alvor var på vej.

Sengen blev kørt ind i det nærmeste mødelokale, som i al hast blev omdannet til fødestue - og her kom den lille ny viborgenser til verden.

Trods lynfødslen i mødelokalet var både mor og datter hurtigt i god form. Og efter få timer var den lille familie klar til at tage hjem igen.