Kvinde skal rydde op i Herning Taxa

For måske første gang i danmarkshistorien er en kvinde blevet valgt som formand for en taxa-sammenslutning.

Det er blandt andet Kristine Minet Johansens evne til at tale med alle, der formentlig har gjort hende til ny taxa-boss i Herning Taxa.
Det er blandt andet Kristine Minet Johansens evne til at tale med alle, der formentlig har gjort hende til ny taxa-boss i Herning Taxa.
Foto: Privat

Det bliver Kirstine Minet Johansen, der skal forsøge at få styr på roderiet i Herning Taxa. Det blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling i Herning Taxa lørdag formiddag.

Den 41-årige vognmand fra Herning, er godt klar over, at det er noget af en opgave, hun går ind til.

- Vi trænger til at få ro på og ordentligt styr på skolekørselen, siger hun til TVM IDTVEST.

Kaos efter ferien

Herning Taxa har haft en kaotisk opstart efter ferien. Der har været massiv kritik af håndteringen af blandt andet specialkørsel med børn og unge, efter at Herning Kommune udliciterede den. Forældre har blandt andet klaget over forsinkelser og børn, der bliver glemt.

- En af de ting der skal til, er at få vognmændene til at arbejde bedre sammen, siger Kirstine Minet Johansen.

En livsstil

Hun har selv kørt taxa siden 1999, og hendes far begyndte at køre taxa, da hun var tre.

- Så det er mit liv og min hverdag, siger den nyudnævnte taxa-boss.

En kilde i Dansk Taxi Råd mindes ikke, at der tidligere har været en kvindelig formand i organisationen tidligere.

Herning Taxa tæller 37 vognmænd.

 

2:09
Udlicteringen til Herning Taxa af specialkørsel med børn og unge i Herning Kommune fungerer ikke optimalt.