Knivdræbt var mor til fire

Den dræbte er den 45-årige Hanne Dahl Møller fra Skjoldborg ved Thisted. Hun efterlader fire børn.

DrabBlod.jpg

Hanne Dahl Møller var sekretær på Daghus Thisted, som er et socialpsykiatrisk behandlingstilbud i Thisted. Hun boede i Skjoldborg uden for Thisted og havde fire børn.

Politiet har ikke fundet nogen direkte forbindelse mellem Hanne Dahl Møller og hendes formodede drabsmand. For selv om den sigtede i flere år har været psykisk ustabil, mener politiet ikke, at han har været i kontakt med den institution, Hanne Dahl Møller arbejdede på.

Hverken Hanne Dahl Møllers tidligere mand eller hendes søn havde nogen idé om, hvem der skulle have et motiv til at slå hende ihjel. Det har de fortalt politiet, under afhøringerne efter drabet.