Kæmpe gevinst får flere kvinder til at donere æg

En gevinst på 7000 kroner får kvinder til at strømme til landets fertilitetsklinikker.

Fertilitetsklinik
Foto: Foto: Morten Thomsen

Kvinder strømmer i øjeblikket ind på landets fertilitetsklinikker. Der er nemlig mange penge at hente ved ægdonation efter betalingen til donerne er blevet 14 gange større.

En kvinde kan nu få 7000 kroner for at donere sine æg. Førhen var beløbet 500 kroner.

På fertilitetsklinikken på sygehuset i Skive har det givet ekstra travlhed.

- Vi har klart oplevet flere kvinder, der henvender sig med henblik på at donere æg. Vi mærker det ved, at vi har fået mere at lave. Vi mærker det ved, at vi har fået flere patienter, som skal igennem samtaler og scanninger, og nogle, som skal have taget æg. Plus at vi har fået arbejdet med, som skal have æggene, så det er jo positivt, siger Helle Elbæk Olesen, Klinikchef på Fertilitetsklinikken, Regionshospitalet Skive.

Fertilitetsklinikken i Skive havde sidste 10 ægdonationer. I år har 15 allerede doneret - 0tte af dem - efter beløbet steg i juli.

- Vi har mange patienter der mangler æg og har stået på venteliste i lang tid, og dem kan vi så i højere grad være i stand til at hjælpe nu, siger Helle Ellebæk Olesen.

Et politisk flertal i folketinget besluttede at sætte beløbet op, fordi der er stor mangel på donere. Og meget tyder nu på, at den stærkt forhøjede betaling har gjort kvinderne mere interesseret i at give æg.

- Det kunne man godt forestille sig. Man kan så sige, at de får et engangsbeløb, som dækker alt, hvad de skal igennem, siger Helle Ellebæk Olsen.

Sidste år blev 200 kvinder fertilitetsbehandlet, men det tal forventes at stige til omkring 500-600.

De 7000 kroner er alle skatteberettigede. 

1:45
En kvinde kan nu få 7000 kroner, hvis hun donerer sine æg.