Indiske millioner til FCM

Indisk erhvervsmand investerer 70. mio. kroner i FC Midtjylland.

Så er det sikkert. Den indiske erhvervsmand Shrinivas V. Dempo og FC Midtjylland har endeligt underskrevet en aftale, som giver den indiske rigmand en ejerandel i den midtjyske klub på 34 procent.

Parterne underskrev i april en hensigtserklæring, og det er den der nu er blevet til en endelig aftale.

Historisk dag

- Det er en historisk dag for FC Midtjylland og forhåbentlig indledningen på en ny æra. Aftalen gør os i stand til at styrke kontinuiteten på holdet, fordi vi kan fastholde vores egne talenter længere. Vi kan intensivere talentudviklingen, og vi kan gå igang med at internationalisere Akademiet, forklarer Søren Bach, koncerndirektør i FCM i en pressemeddelelse. 

Planen er, at de skal etableres et fodboldakademi i Goa i Indien og den indiske erhvervsmand har udvalgt FCM efter research blandt en lang række europæiske klubber.

Investeringen styrker FCM's kapital grundlag med 70 mio. kroner.

 

01:53 Luk video