Indbrudsbølge rammer Holstebro

En stribe af indbrud har ramt Holstebro og omegn.

Efterforsker_indbrud_1.jpg

En række indbrud har ramt Holstebro. Alene tirsdag fik tre villahuse ubudne gæster.

- Vi er inde i en bølge nu, siger Ole Hoffmansen fra Midt- og Vestjyllandspoliti.

De tre villaer der blev ramt tirsdag mellem klokken 13 og 21 ligger i henholdsvis Mejdal, på Laubsvej og på Emil Reesensvej. Alle tre steder har tyvene brudt vinduerne op og er kommet ind den vej.

- Vi har ikke noget spor at gå efter i nogen af sagerne, men det kunne godt være de samme gerningsmænd der står bag alle tre indbrud, siger Ole Hoffmansen.