Indbrudsbølge i Viborg

En regulær bølge af indbrud har skyllet ind over Viborg by i løbet af i går eftermiddags.

Politi.dk logo 2_type1.jpg

Tyvene har haft travlt i Viborg by i nat.

Hele 10 indbrud er blevet anmeldt siden i går. Der er tale om indbrud i stue etage lejligheder og villaer i Viborg by.

Fremgangsmåden er den samme ved alle indbrud. Tyven er kommet ind ved at brække et vindue eller en havedør op.

Af den grund vurderer leder af lokalpolitiet i Viborg, Poul Vestergaard-Lau, at det meget vel kan være den samme gerningsmand eller gerningsmænd, der står bag alle indbruddene.

Det er især fladskærme og andet elektronik og smykker som er blevet stjålet.

  - Det skulle ikke undre mig, at tyvene spekulerer i, at mange betjente er i København til klimatopmøde, siger Poul Vestergaard-Lau, og fortsætter: - Faktisk er der flere betjente på gaden i Viborg under COP15, da vi kører med 12 timers vagter lige nu, fortæller Poul Vestergaard-Lau.

Politiet har indtil videre ingen spor at gå efter.

Men har man set noget mistænkeligt, så vil politiet gerne høre om det på telefon: 114.