Ildregatta blandt de mest besøgte events i kulturbyåret

Indtil videre har 2,3 millioner mennesker besøgt de mange kulturarrangementer. En stor del af dem lagde vejen forbi Silkeborgs Ildfestregatta.

regatta.jpg
Foto: Erik jepsen, Scanpix

Over to millioner mennesker har indtil nu besøgt de mange kulturevent under Årets Europæiske Kulturhovedstad, Aarhus. Det viser en opgørelse, som Aarhus 2017-sekretariatet har lavet.   

På en top fem over mest besøgte begivenheder, ligger Ildfestregattaen i Silkeborg på andenpladsen. Selvom der altid er mange besøgende til regattaen, så trak folkefesten ekstra mange besøgende til, netop på grund af kulturåret. Regattaen satte ny rekord med 450.000 besøgende gæster.

For pressechef for Aarhus 2017, Peter Vestergaard, er de 2,3 millioner langt over forventning, selvom der ikke fastsat et måltal for antallet af besøgende, skriver DR Østjylland i dag.   

- Målsætningen har jo først og fremmest været at få flere kulturbrugere. 2017 skal være et år, der får folk op ad lænestolen og ud i virkeligheden, siger Peter Vestergaard, pressechef for Aarhus 2017 til DR Østjylland.   

Han tror på, at dette års gode besøgstal vil smitte af på næste års kulturby.   

- Jeg tror gode oplevelser skaber grobund for, at folk har lyst til endnu mere. Det tror jeg, folk kommer ud og oplever i 2018 også, siger Peter Vestergaard til DR Østjylland.

 

Listen over bedst besøgte arrangementer under Kulturåret ser således ud:

1. pladsen: The Garden, udstilling af Aros, som blandt andet fandt sted i Mindeparken.
2. Pladsen: Ildfestregatta i Silkeborg.
3. Pladsen: Røde Orm, teaterforestilling på Det Kongelige Teater om Vikingen Røde Orm.
4. Pladsen: Byfortællinger fra Den Gamle By i Aarhus.
5. Pladsen: Åbningen af Kulturåret.