Genkender du disse tricktyve?

Tyvene har blandt andet hævet penge i Skjern med en ældre dames kort.

Genkender du denne mand? Så kontakt politiet. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

To gerningsmænd har stjålet et kreditkort hos en ældre borger i vedkommendes hjem.

Det skete i Bramming i Sydvestjylland lørdag den 24. februar, og siden er kortet blevet brugt i Vestjysk Bank i Skjern, Esbjerg og Horsens. Misbruget fandt sted frem mod søndag den 25. februar klokken 12:05, og tyvene slap afsted med et større pengebeløb.

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på, at der er nogen, der har set tyvene, og hvis det er tilfældet, så kan de kontaktes på 114.

Genkender du denne mand? Så kontakt politiet. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Genkender du denne mand? Så kontakt politiet. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Signalement

Gerningsmændene beskrives som:
A.
  • Mand
  • 35 - 45 år
  • Cirka 170 centimeter høj
  • Mørkt, kort hår
  • Almindelig til kraftig af bygning
  • Udenlandsk af udseende
  • Talte gebrokkent dansk
B.
  • Kvinde
  • 30 - 40 år
  • Cirka 165 centimeter høj
  • Halvlangt mørkt hår
  • Udenlandsk af udseende
  • Talte gebrokkent dansk