Fortryder skattestigning

En planlagt skattestigning i Rinkøbing-Skjern Kommune bliver alligevel ikke til noget.

250909_torben_noergaard001.jpg

I forgårs ville borgmester Torben Nørgaard, Venstre i Ringkøbing-Skjern hæve skatten med 80 millioner kroner til næste år. I dag vil han holde skatten i ro. I mellemtiden har der været borgmestermøde i Kommunernes Landsforening. Her havde borgmesteren håbet på, at andre kommuner ville sætte skatten ned så Ringkøbing-Skjern kunne få lov til at sætte skatten op - uden at betale strafafgift til staten. Men det var ikke tilfældet.

Borgmester Torben Nørgaard afviser, at han er blevet banket på plads af sine kollegere i Kommunernes Landsforening.

- Men jeg er skuffet over, at der i fællesskabet med 98 kommuner ikke er en eneste, som synes deres service-niveau kan sænkes en lille smule for at tilgodese os, der har et lavt serviceniveau.

Nu bliver kommunen i stedet nødt til at tære mere på kassekassebeholdningen og udnytte andre lånemuligheder.