Forskere: Landbrugspakke kan forårsage større ødelæggelser af miljøet

Foto: TV MIDTVEST

Forskere: Landbrugspakke kan forårsage større ødelæggelser af miljøet

En række forskere mener regeringens landbrugspakke kan forårsage større ødelæggelser af miljøet og naturen end hidtil antaget.

Usikkerheden om, hvad landbrugspakken kommer til at betyde, når landmænd i disse år får lov at gøde mere, er markant større, end regeringen fortalte, da landbrugspakken blev vedtaget, vurderer en række forskere. Det skriver Berlingske.

Anledningen er, at forskeren Bjørn Molt Petersen, som tidligere har arbejdet ved Aarhus Universitet, det seneste halve år har gennemregnet omfattende dele af landbrugspakken. I en ny analyse peger han på en stribe fejl i det videnskabelige grundlag, som hver især vil forårsage mere kvælstof i miljøet end de tal, regeringen har lagt frem. Eksempelvis har Bjørn Molt Petersen fundet væsentlige fejl og usikkerheder bag en afgørende regne- model for landbrugspakken.

Fejlpræmisserne har ikke noget at gøre med de kreative beregninger, som regeringen blev afsløret i for et år siden. Samlet set vurderer Bjørn Molt Petersen, at de fejl, han har fundet, kan få større betydning for mængden af kvælstof i havmiljøet end de kreative kvælstof- beregninger, som i 2016 førte til Eva Kjer Hansens (V) afgang som miljø- og fødevareminister.   

Den nye analyse er betalt af Danmarks Naturfredningsforening, men adskillige forskere ved landets universiteter har læst analysen og vurderer, at den er korrekt.

Landbrugspakken kan ende med dårligere drikkevand og fiskedød

Brian Kronvang, professor ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, siger, at usikkerheden nu må siges at være så stor, at landbrugspakken kan ende med at forringe danskernes drikkevand og føre til fiskedød i fjordene.

- Den store usikkerhed bag landbrugspakken burde selvfølgelig have været flaget langt tydeligere for danskerne og politikerne, inden landbrugspakken blev vedtaget, siger Brian Kronvang til Berlingske.

Lars Stoumann Jensen, professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, kalder kritikken i Bjørn Molt Petersens analyse for "berettiget".

- Nu ved vi så, at usikkerheden var langt større end fremstillet, siger han.

På Københavns Universitet vil man ikke anvende den type regnemodel, der er brugt til landbrugspakken , fordi den er så usikker.

Lektor Jens Borum fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, har allerede regnet på konsekvenserne af Bjørn Molt Petersens analyse.

- Vi må forvente langt mere kvælstof i havet, end regeringen har lagt frem. Vi taler flere tusinde ton kvælstof i havet hvert år. Hele grundlaget for den accept af landbrugspakken, Danmark har fået af EU, lader til at være forkert, siger Jens Borum til Berlingske.

Kaj Sand-Jensen, professor i vandløbsøkologi ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, vurderer ligeledes, at "der er noget galt med regnemodellen bag landbrugspakken", mens professor Stiig Markager fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, kalder det betænkeligt, at politikerne har truffet så vigtige beslutninger om miljø og landbrug på et ikke-bekræftet grundlag.

Flere af forskerne peger på, at forløbet udstiller bagsiden af den såkaldte forsknings-baserede myndighedsbetjening, når universiteter, nogle gange under tidspres, skal levere data og beregninger til ministeriers lovpakker.

Forskere rokker ikke regeringen

Landbrugspakken blev indgået mellem partierne i blå blok på Christiansborg i december 2015. I 2016 kom det frem, at Venstre-regeringen havde udført kreative beregninger, som fik kvælstofregnskabet for lovpakken til at fremstå mere miljøvenligt, end den var, og at regeringstoppen havde tilbageholdt centrale oplysninger om problemer ved pakken, også for de partier, der lagde stemmer til.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Miljø- og Fødevareministeriet skriver til Berlingske, at man "har tillid til, at de universiteter, som myndighedsbetjener ministeriet, leverer fagligt velunderbygget og konsolideret viden".

Men at den anerkendte forsker Bjørn Molt Petersen i Berlingske sår tvivl om Landbrugspakkens regnemodel for kvælstofudledning, får ikke regeringen til at ville ændre noget ved pakken.
    
Det fortæller miljø- og landbrugsordfører Carsten Bach (LA), der udtaler sig på vegne af regeringen.

- Vi har hele vejen igennem været klar over, at der er store usikkerheder forbundet med kvælstofudvaskningen i vores vandmiljø. Det har været en del af baggrunden for Landbrugspakken.
    
- Det at en tilfældig forsker sidder og regner noget ud i en kælder og er betalt af Danmarks Naturfredningsforening, får ikke mig til overhovedet at overveje ændringer i reguleringen af landbruget, siger han.

Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, udtaler sig på vegne af de forskere fra Aarhus Universitet, som leverede det videnskabelige materiale til landbrugspakken. Han er ikke enig i, at de nye oplysninger om landbrugspakken vil føre til meget mere kvælstof i miljøet. Men han medgiver, at den centrale regnemodel aldrig er blevet bekræftet, og at der end ikke er foretaget en usikkerhedsberegning.

- Jeg anerkender, at det er uheldigt, at det ikke er sket, siger professoren.

Jørgen E. Olesen tilføjer, at forskerne også skulle have været langt tydeligere om usikkerheden bag landbrugspakken:

- Ja, vi burde have gjort opmærksom på, at usikkerheden var større. Problemet var, at det hele skulle gå så hurtigt, siger Jørgen E. Olesen.

Flere politikere er forargede over, at de først får et mere reelt billede af landbrugspakkens konsekvenser, knap to år efter at lovpakken blev indgået.

Socialdemokratiets Simon Kollerup mener, at de nye afsløringer rokker ved hele grundlaget for landbrugspakken.

Ida Auken varsler, at Esben Lunde Larsen bliver kaldt i samråd om sagen.

Få overblik over sagen her:
    
* Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative indgår i december 2015 en aftale om den såkaldte landbrugspakke.
    
 * Pakkens i alt 30 initiativer skal gøre livet lettere for de danske landmænd, som får lov at fylde mere gødning på deres marker. Landbruget skal også reguleres mindre, og de såkaldte randzoner bliver afskaffet.
    
 * Samlet fører pakken til massiv kritik fra oppositionen og miljøorganisationer, der frygter for konsekvenserne for vandmiljøet.
    
* Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) argumenterer dog for, at Landbrugspakken er en gevinst for miljøet. Det får flere forskere til at beskylde hende for at fordreje sandheden.
    
* Landbrugspakken fører også til splittelse i blå blok. De Konservative mister sammen med rød blok tilliden til Eva Kjer Hansen. Hun trækker sig efterfølgende som følge af sagen.
        
* I maj 2016 forhandles en naturpakke på plads, efter at Konservative har krævet kvælstofreducerende tiltag for at kompensere for Landbrugspakkens omstridte tal.
    
* Samme måned skriver EU et brev til miljø- og fødevareministeren om, at Landbrugspakken kan være i strid med vandrammedirektivet, nitratdirektivet og habitatdirektivet.
    
* I begyndelsen af november i år kommer det frem, at vandmiljøet er forværret for tredje år i træk. Det går stik imod forventningen, fra da man vedtog Landbrugspakken. Ifølge Altinget tog mængden af alger - målt på koncentrationen af klorofyl - i 2016 et markant skift i den forkerte retning.
    
Kilder: Berlingske, Altinget og Ritzau