Fem unge sigtet i røverisag

Lokalpolitiet i Ringkøbing har nu sigtet i alt fem unge mænd for et røveri mod Q8 i Ringkøbing.

roveri_ringkobing.jpg

En 15-årig mand fra Ringkøbing er allerede anholdt og sigtet for et knivrøveri begået mod Q8 på Herningvej i Ringkøbing torsdag den 7. november.

Og nu har politiet så sigtet yderligere fire andre unge for meddelagtighed i røveriet.

- De er alle i alderen mellem 15 og 23 år og fra Ringkøbing, fortæller vicepolitikommissær Bjarne Højgaard fra lokalpolitiet i Ringkøbing.

Truede med kniv

Røveriet mod Q8 skete kort før klokken 21. Her truede den 15-årige mand det kvindelige personale på tankstationen med en kniv.

Gerningsmanden slap af sted under 2000 kroner.

Han var maskeret under røveriet.

Erkender røveri

Ifølge vicepolitikommissær Bjarne Højgaard har den 15-årige mand erkendt, at det var ham, som begik røveriet.

- De fleste af de andre unge erkender også at have medvirket, fortæller Bjarne Højgaard.

De skal eftersigende have ventet uden for butikken.

Alle fem er fra Ringkøbing.

Se et interview med vicepolitikommissær Bjarne Højgaard her:

0:21
Bjarne Hoejgaard, vicepolitikommissaer

Se overvågningsbillederne fra røveriet her:

0:29
roeveri mod Q8