Farlig leg: Unge hopper ud foran færge

​Forbudsskilte skal nu forhindre den farlige leg i at fortsætte på havnen i Hvalpsund.

(Arkivfoto) Foto: Erik Refner / Ritzau Scanpix

Sommervarmen indbyder i disse dage til badeture og højt humør, og i nogle tilfælde udmønter det sig i farlig kådhed.

Læs også Sallingsundbroen fylder 40 år: Få et tilbageblik her

Det er i hvert fald tilfældet på havnen i Hvalpsund, hvor flere unge har brugt sommerferien på at jage et adrenalinkick ved at springe ud foran færgen Mary, der har sin overgang mellem Hvalpsund og Sundsøre

Det skriver nordjyske.dk.

- Det er typisk unge omkring 15-18 års alderen. De hopper i kun fire-fem meter fra færgen. Det sker både, når vi er på vej ind og ud af færgelejet i Hvalpsund, forklarer overfartsleder Flemming Thomasen til nordjyske.dk.

- Det virker som om, de unge konkurrerer om, hvem der tør hoppe tættest på, lyder det.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune nu valgt at sætte forbudsskilte med skriften ’udspring forbudt’ op på havnen for at forhindre den alvorlige dille i at fortsætte.

Færgeoverfarten mellem Hvalpsund og Sundsøre drives i fællesskab af Skive og Vesthimmerlands Kommune.

Læs også Næssundfærgen er et flydende forsamlingshus: - Bliver varm indeni

00:39 Luk video