Fængslet for misbrug af mindreårig

27-årig sigtet for seksuelt misbrug af dreng. Politiet udelukker ikke, at der kan være flere ofre.

Retten_i_Herning_ext_2.jpg

En 27-årig mand fra Ikast blev torsdag varetægtsfængslet for seksuelt misbrug af en mindreårig dreng.

Manden er varetægtsfængslet indtil den 25. juni  i surrogat - det vil sige, at han skal sidde på en institution for udviklingshæmmede og psykiatriske patienter i stedet for i et arresthus.

Den 34-årige blev anholdt onsdag, og grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre. Sigtelsen blev dog læst op, inden dørene blev lukkede.

- Vi blev opmærksomme på sagen, da drengens familie kontaktede os, og efter at have undersøgt sagen, anholdt vi manden på hans bopæl, fortæller vicepolitikommissær Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning.

Den 27-årige mand havde kontakt til flere unge, og politiet undersøger nu, om der kan være flere ofre.

- Det kan ikke udelukkes, at der er flere derude, der har været udsat for overgreb, siger Præstegaard.