Fængsler og arresthuse er pressede: Alt for lidt personale

De danske fængsler og arresthuse er pressede. Det gælder i stor grad også i det midt- og vestjyske. Nykøbing Mors Arrest ligger på 114 procents belægning.

De danske arresthuse og fængsler er fyldt til bristepunktet.
De danske arresthuse og fængsler er fyldt til bristepunktet.
Foto: Ernst Van Norde / Ritzau Scanpix

Pladsen er knap, der er alt for lidt personale, og nogle steder må de indsatte dele køjeseng. De danske arresthuse og fængsler er propfyldte. Og det gælder især også i det midt- og vestjyske. Det skriver Berlingske

Tal fra maj viser, at gennemsnitligt 99,9 procent af pladserne i de danske fængsler og arresthuse er besat. Det er en bekymrende udvikling, og formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, betegner situationen som en ’akut krisesituation’.

- I alle fængsler og arresthuse er vi nødt til at være ret opfindsomme. Vi bruger fællesskabslokaler, besøgsrum og værksteder, og det går kun, så længe vi har fanger, som kan opføre sig ordentligt, udtaler Kim Østerbye, der tilføjer, at fængselspersonalet allerede er begyndt at se flere konflikter blandt de indsatte.

Over 100 procent fyldte

Især i det midt- og vestjyske er fængslerne og arresterne pressede. Langt de fleste steder er belægningsprocenten på langt over hundrede procent, hvor Nykøbing Mors Arrest topper listen med 114 procent ved de midt- og vestjyske steder. Hernæst kommer Ringkøbing Arrest med 106,2 procent og Nr. Snede Fængsel med 104,8 procent, viser tallene fra maj.

Ifølge Fængselsforbundet Midt- og Nordjylland har tallene ændret sig lidt siden maj, men de har ikke de konkrete tal for juli 2018 endnu. 

- Tallene er stadig for høje. Det er meget utilfredsstillende, at vi skal have flere siddende, end vi har plads til, siger Brian Hedensted, der er områdefællestillidsrepræsentant for Fængelsforbundet Midt- og Nordjylland. 

Men det er ikke kun den manglende plads, der er et problem, mener Kim Østerbye. Der er simpelthen for lidt personale.

- Vi har sådan set murstenene og kunne i princippet åbne flere fængsler og arresthuse, men vi har ikke personalet til det. Vi er i store rekrutteringsproblemer. Alle medarbejdere må i forvejen arbejde over, og samtidig vælter det ind med fanger. Det er den ondeste spiral, jeg har set i min tid som formand, siger formanden.  

Kriminalforsorgen forsøger at rekruttere nyt personale, blandt andet ved at søsætte en omfattende rekrutteringskampagne.

Tallet var faldende – nu stiger det igen

Baggrunden for de propfyldte fængsler er, at antallet af indsatte faldt markant i 2014, så for at undgå tomme celler lukkede Kriminalforsorgen en række institutioner.

I 2017 steg tallet af indsatte så igen, blandt andet fordi mange bandemedlemmer er blevet fængslet, og fordi mere hverdagskriminalitet bliver opklaret.

Samtidig blev der i 2017 ansat 90 færre fængselsbetjente end der holdt op. I 2018 er tallet indtil videre 40 færre. I samme periode er antallet af indsatte steget fra cirka 3.400 til 3.800.

- Situationen for to-tre år siden var, at belægningen bare faldt og faldt. Samtidig gik man mod slutningen af en flerårsaftale (der løb fra 2013-2016) og vidste ikke, hvad en ny aftale ville indebære. Så jeg synes, det er rettidig omhu, at man holdt igen med ansættelserne på et tidspunkt, siger Thorkild Fogde, der er direktør for Kriminalforsorgen til Berlingske.  

I 2017 indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet for 2018 til 2021, som tilfører 600 millioner kroner til Kriminalforsorgen.