Endnu én anholdt fra groft hjemmerøveri i Skals

Endnu én anholdt fra groft hjemmerøveri i Skals

Midt- og Vestjyllands Politi har tirsdag morgen anholdt endnu en formodet gerningsmand fra et hjemmerøveri fra Skals, der fandt sted i maj (opdateret).

Endnu en mulig gerningsmand fra et voldsomt hjemmerøveri fra Skals den 28. maj er anholdt. Det fortæller Henrik Thomassen, der er politikommissær ved Lokalpolitiet i Viborg.

Hidtil er tre unge mænd varetægtsfængslet i sagen, og nu er en fjerde altså anholdt og sigtet. Politiet formoder, at der fortsat er endnu en gerningsmand på fri fod.

Hjemmerøveriet gik ud over en 62-årig mand, der blev slået så hårdt i hovedet med en spade, at han var i livsfare.

Den anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør tirsdag kl. 13.30.