Dansk Top-stjernerne vælter Herning i landsdækkende TV-show

​Birthe Kjær, Hansi Hinterseer, Kandis, Peter Belli og mange flere. Dem kan du se live fra Jyske Bank Boxen i Herning til årets store Dansk Top-brag.

03:01

Video: Aller

Der er lagt op til den helt store fest i Boxen i Herning, når vi fejrer Dansk Toppen i selskab med flere af de allerstørste stjerner til Dansk Top Prisen 2017.

Det går løs lørdag 25. marts - både på scenen i Herning - men også på danskernes TV-skærme over hele landet, når TV MIDTVEST i samarbejde med Familiejournalen og de andre TV 2-regioner sender showet landsdækkende.

Værterne på scenen vil være Keld Heick, Anette Kokholm og Thomas Evers Poulsen, der vil guide både publikum i salen og folk hjemme bag skærmene sikkert igennem den store festaften. TV MIDTVEST-vært Katrine Fuglsang har gæster hele aftenen igennem.

De kommer

Peter Belli
Hansi Hinterseer
Birthe Kjær
Fede Finn & Funny Boys
Kandis

Og mange flere…

Heldige vindere

Men nogle kommer til at tage lidt flere nerver med ned ad den røde løber end andre. Det er nemlig de nominerede i de otte kategorier.

Der vil blive uddelt priser for årets mandlige og kvindelige solist, årets dansktop hit, årets koncertnavn, årets gruppe og årets album. Udover disse priser er der også en særlig publikumspris og så uddeler Familiejournalen læserprisen og deres særlige ærespris.

De nominerede til Dansktop Prisen 2017 er:

Årets Kvindelige Dansktop Solist
Birthe Kjær
Lotte Riisholt
Kirsten Siggaard
 
Årets Mandlige Dansktop Solist
Dario Campeotto
Johnny Hansen
Richard Ragnvald
 
Årets Dansktop Gruppe
Kandis
Elsborg Maribo
Maud & Mænd
 
Årets Dansktop Album
Kandis / Kandis 17
Dansvingerne / Fest i gaden
Fede Finn og Funny Boyz / Ren røv at trut’ i…
 
Årets Dansktop HIT
Gry Meilstrup / Kom og kys mig
Kejser Larsen / Velkommen i de arbejdsløses endeløse rækker
Søren Sebber & Stine Bruun / Du kan godt selv høre det, ik’?
 
Årets Dansktop Koncertnavn
 Kandis
Birthe Kjær
Klaus & Servants
 
Udover de seks kategorier, som juryen vælger, skal der også findes vindere inden for Publikumsprisen ’Mig og min Mentor’, Familie Journalens Læserpris og ikke mindst Årets Ærespris. 

En Enkelt Sang

I forbindelse med det store show, så er der også lavet en hyldestsang til Dansk Toppen i samarbejde med Røde Kors. I musikvideoen byder nogle af de største stjerner indenfor til sang og dans og samler penge ind til en god sag. Der vil under showet blive samlet ind til Røde Kors blandt publikum.

Sangen er skrevet af Keld Heick og produceret af Søren Bundgaard

Du kan se videoen i fuld længde øverst i artiklen.

Showet finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning lørdag 25. marts klokken 20:00. Det kan ses live på TV MIDTVEST Mokka og de andre regioner fra klokken 19:45. Billetter til showet kan købes her. Det kan også finde billetter til showet på Mokkas Facebook-side.