Dansk Top-stjernerne vælter Herning i landsdækkende TV-show

​Birthe Kjær, Hansi Hinterseer, Kandis, Peter Belli og mange flere. Dem kan du se live fra Jyske Bank Boxen i Herning til årets store Dansk Top-brag.

3:01
Varm op til Dansk Top-braget med 'En Enkelt Sang'.
Foto: Aller

Der er lagt op til den helt store fest i Boxen i Herning, når vi fejrer Dansk Toppen i selskab med flere af de allerstørste stjerner til Dansk Top Prisen 2017.

Det går løs lørdag 25. marts - både på scenen i Herning - men også på danskernes TV-skærme over hele landet, når TV MIDTVEST i samarbejde med Familiejournalen og de andre TV 2-regioner sender showet landsdækkende.

Værterne på scenen vil være Keld Heick, Anette Kokholm og Thomas Evers Poulsen, der vil guide både publikum i salen og folk hjemme bag skærmene sikkert igennem den store festaften. TV MIDTVEST-vært Katrine Fuglsang har gæster hele aftenen igennem.

Heldige vindere

Men nogle kommer til at tage lidt flere nerver med ned ad den røde løber end andre. Det er nemlig de nominerede i de otte kategorier.

Der vil blive uddelt priser for årets mandlige og kvindelige solist, årets dansktop hit, årets koncertnavn, årets gruppe og årets album. Udover disse priser er der også en særlig publikumspris og så uddeler Familiejournalen læserprisen og deres særlige ærespris.

En Enkelt Sang

I forbindelse med det store show, så er der også lavet en hyldestsang til Dansk Toppen i samarbejde med Røde Kors. I musikvideoen byder nogle af de største stjerner indenfor til sang og dans og samler penge ind til en god sag. Der vil under showet blive samlet ind til Røde Kors blandt publikum.

Sangen er skrevet af Keld Heick og produceret af Søren Bundgaard

Du kan se videoen i fuld længde øverst i artiklen.

Showet finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning lørdag 25. marts klokken 20:00. Det kan ses live på TV MIDTVEST Mokka og de andre regioner fra klokken 19:45. Billetter til showet kan købes her. Det kan også finde billetter til showet på Mokkas Facebook-side.