Corona sender flere børn på sommerlejr - 9-årige Najah kunne ikke sove i bare spænding

Red Barnet melder om stor interesse for organisationens sommerlejre på grund af corona. I Thy har man udvidet lejren.

2:22
9-årige Najah Mohamed er med på lejren for anden gang.
Foto: Privatfoto

Når sommeren står for døren har mange familier travlt med at fylde bilen og sætte kurs mod sommerhuset eller lufthavnen.

Men for 9-årig Najah Mohamed og hendes familie er der hverken en uge i sommerhus eller en tur til udlandet, der er i kalenderen. For hende går turen til sommerlejr i Thy. 

- Jeg prøvede at sove dagen inden jeg skulle herhen, men det kunne jeg bare ikke, fortæller hun fra sommerlejren hos Langbjerggård ved Vilsund.

Hun er en del af det stigende antal børn, der bruger sommeren på en af Red Barnets sommerlejre. Ifølge organisationen har coronakrisen været hård ved mange børnefamilier. Derfor sender Red Barnet i år 1200 børn og forældre afsted på 52 ferielejre landet over. 

Til sammenligning var der i 2019 800 børn og voksne på en af Red Barnets 37 ferielejre. 

quoteDet betyder noget for os frivillige, at vi kan få lov til at give dem en masse oplevelse.

Maja Korsholm, frivillig lejrleder, Red Barnet Herning

For Najah Mohamed betyder det, at hun har byttet en kedelig sommer i Herning ud med fem dages leg, vand og nye venskaber i Thy. 

- Derhjemme kan jeg bare gå udenfor, lægge med telefonen og spise mad, fortæller hun. 

Samme oplevelse har 11-årige Moharram Ali, der med på lejren for anden gang:

- Det er mange ting at lave, og så er der en masse dejlige mennesker at lege med. 

Sommerlejren byder blandt andet på hoppepude, fodbold og vandkamp.
Sommerlejren byder blandt andet på hoppepude, fodbold og vandkamp.
Foto: Privatfoto

Afgørende for børn og frivillige

Hos Red Barnet mærker man, hvordan flere børn som Najah Moahmed og Moharram Ali har brug for forandringer efter en lang coronatid. 

- De har behov for at komme ud, og de trænger til luft og til at få lov til at kramme hinanden, forklarer Maja Korsholm, der er frivillig lejrleder for Red Barnet Herning. 

Hun peger på, at lejrene er afgørende for, at børnene og deres forældre får nogle oplevelser som alle andre, når økonomi eller andre udfordringer spænder ben for en klassisk dansk ferie.

- De får nogle ferieminder, de kan fortælle om til august, når de kommer i skole igen. Det er ikke altid givet, at alle børn får lov til det, forklarer hun. 

Fakta

Set i lyset af corona er det ifølge lejrchefen afgørende, at børnene får en på opleveren. 

- De trænger til at få nogle nye minder, der ikke ligger inden for husets fire vægge eller den skole, man altid er på, siger hun. 

Rapporten ’Børn og unge i Danmark – Velfærd og Trivsel 2018’ fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd peger på, at op mod hver 10. barn ikke har været på ferie i løbet af det seneste år. 

- Det betyder noget for os frivillige, at vi kan få lov til at give dem en masse oplevelser, understreger lejrlederen. 

Lejrleder Maja Korsholm er allerede ved at planlægge en tredje udgave af lejren i Thy.
Lejrleder Maja Korsholm er allerede ved at planlægge en tredje udgave af lejren i Thy.
Foto: Privatfoto

Det er anden gang, at Red Barnets lejr i Thy bliver afholdt. 

I 2020 var 21 børn med på lejren. I år tæller den 25 børn, hvoraf 15 var med på lejrens debut. Derudover er flere af de frivillige også med igen. 

- Vi snakker allerede om, hvad vi skal næste år. Så vi er godt på vej til at planlægge lejr nummer tre, siger Maja Korsholm. 

Lejren begyndte fredag og varer fem dage.