Burgaard er tilbage i topform: Jeg glæder mig til hver kamp

Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

Burgaard er tilbage i topform: Jeg glæder mig til hver kamp

FC Midtjyllands stærke højre back nyder atter at spille håndbold.

FCM Håndbolds Louise Burgaard kan se tilbage på en begivenhedsrig uge. Lørdag spillede hun Champions League mod verdens måske bedste klubhold Györ, og tirsdag blev hun udtaget til VM i Tyskland i december.

- Det var fantastisk. Jeg blev så glad, da jeg fik det at vide, og jeg glæder mig bare mega meget til december, fortæller hun.

I starten af 2016 holdt den stærke højre back en længere pause fra håndbolden - både på klubplan og på landsholdet. Begrundelsen var, at hun efter et meget hårdt program med flere skader var slidt både fysisk og mentalt. 

Læs også Burgaard gjorde comeback for FCM

Nu er situationen en helt anden.

- Jeg har det godt og glæder mig til hver træning og hver kamp. Formen er god, fysikken er god, og hovedet er godt, så det er fint, siger hun.

FC Midtjyllands cheftræner Kristian Kristensen er også meget tilfreds med Burgaards indsats.

- Hun er varm i øjeblikket. Hun træner godt og er meget ambitiøs, og det giver som regel et positivt afkast inde på banen. Hun har været næsten helt skadefri i en længere periode, og det giver en kontinuitet, som er vigtig for Louise og alle mulige andre spillere. Derfor ser vi hende dække bedre og bedre op og bidrage med en masse mål, siger Kristian Kristensen.

FC Midtjylland tabte lørdagens Champions League-kamp mod Györ med 25-27. Louise Burgaard scorede seks gange.

00:31

Louise Burgaard blev meget glad, da hun fik at vide, at hun skal med til VM i december. Se et interview med hende her. Video: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

Luk video

 

01:57

Mægtige Györ blev for stor en modstander, da FCM spillede puljefinale i Champions League.

Luk video