Brande-virksomhed laver nye flasker af genbrugsplast

Aqua d'Or er som de første i Danmark klar med en ny vandflaske produceret af 100 procent genanvendt plastik.

Vandflaskeproducenten Aqua d'Or fra Fasterholt ved Brande introducerer ny flaske af genbrugsplast. Foto: Colourbox

Flaskevandsproducenten Aqua d’Or, der ejes af den franske fødevaregigant Danone og har produktion i Fasterholt ved Brande, har som de første i Danmark lanceret en flaske produceret af 100 procent genanvendt plastik. Det skriver ingeniøren.dk

Læs også Aqua D'Or dropper skolevand

- Vi er stolte at være first-movers, og vi synes, det er vigtigt at tage et skridt i retning af en cirkulær økonomi, siger Aqua d’Ors CEO Pierre Stevens til Ingeniøren.  

Ifølge mediet er den 100 procent genanvendte plastflaske allerede på markedet i Spanien og Indonesien, og introduceres nu på det danske og svenske marked. Ifølge Aqua d'Or sparer virksomheden op til 50 procent af Co2-aftrykket i forhold flaskerne af nyt plastik.

Læs også Klimavenlig mode: Plastikflasker bliver til slips

Stadig udfordringer ved at genanvende

Selvom de nye flasker er af genbrugsplast, er der stadig nogle udfordringer ved at genbruge flaskerne. Aqua d’Or mangler stadig at finde en løsning, så etiketten af blødt plastic kan laves af genbrugsplast. Og så er det stadig en udfordring at få alle flasker genbrugt. 

- Det er selvfølgelig vigtigt, at man både genbruger flasken flere gange, men det er lige så afgørende at flasken genanvendes, når den smides ud. Det er vigtigt for os, at cirklen lukkes, siger Alexander Cramwinckel, der er bæredygtighedschef for Aqua d'Ors franske ejer Danone.

Læs også Miljøministeren: Sæt nu fut i beskyttelsen af drikkevand

00:35

Indslag 23/1-2017: Flaskevands-producenten Aqua D'Or, fra Fasterholt ved Brande, stopper et forsøg med flaskevand til skolebørn.

Luk video