Blymaling betyder færre bunkere bliver fjernet

Der er ikke penge nok til at fjerne alle bunkerne, nu hvor der er fundet blyholdig maling i nogle af bunkerne.

130924BunkerFarligMaling.jpg

Fundet af blyholdig maling i bunkerne langs Vestkysten kan nu få betydning for nedrivningsprojektet. Oprindeligt var der afsat 100.000 kroner pr bunker til nedrivning. Men fundet af den giftige maling gør det nu dyrere og mere besværligt at fjerne bunkerne.

- Det betyder, at nogle af de mindst farlige bunkers kan vi risikere at trække ud at projektet, siger pressechef i Kystdirektoratet Ole Navntoft.

Han siger, at det stadig er for tidligt at vurdere, hvor mange bunkere, der nu bliver stående. Men det drejer sig om "nogle stykker."

Kunne ikke have forudset det

Selvom det nu tyder på, at nogle af de mindst farlige bunkere bliver liggende langs kysten, så mener Kystdirektoratet ikke, de kunne have forudset problemet.

- Det er svært at se, præcis, hvor der er maling, da mange af dem ligger ude i vandet, siger Ole Navntoft

Se indslag fra aftenens udsendelse:

2:00
Miljøfarlig maling fra krigens tid betyder, at det bliver dyrere end beregnet at komme af med bunkerne på vestkysten.