Au pair-pige misbrugt på bordeller

En 20-årig pige fra Nigeria blev hentet til Danmark som au pair-pige, men er i flere måneder blevet misbrugt og voldtaget.

PolitiRygOgTavle.jpg

Et nigeriansk ægtepar fra Silkeborg blev i formiddag fremstillet i et grundlovsforhør i Herning og varetægtsfængslet i fire uger. Retten fandt, at der var begrundet mistanke mod ægteparret i alle anklagepunkter, hvor de værste er menneskehandel, rufferi og voldtægt.

I april i år troede en 20-årig kvinde fra Nigeria, at hun skulle arbejde som au pair-pige i Danmark. Men i stedet for at passe børn, blev kvinden sat til at tilfredsstille mænd på bordeller bl.a. i Karup og Herning og Thorning.

Her er hun efter eget udsagn igennem flere måneder blevet voldtaget, slået og blevet truet.