Assistenttræner stopper i Silkeborg-Voel

Assistenttræner stopper i Silkeborg-Voel

Mathias Madsen stopper som assistenttræner i Silkeborg-Voel, og klubben er nu på jagt efter en, der kan afløse ham omgående.

Silkeborg-voel’s dameligahold skal vinke farvel til sin assistenttræner gennem to år, den tidligere BSV-profil Mathias Madsen. Han har netop meddelt klubben, at han ønsker at stoppe efter den nuværende sæson. I stedet vil han fokusere hunderede procent på sit job som bankrådgiver i Spar Nord, og allerede fra næste uge begynder han på fuld tid der.

Silkeborg-Voels cheftræner, Jakob Andreasen er ked af assistenttrænerens beslutning, og han kommer til at mangle hans kompetencer i fremtiden.

- Vi har haft en fantastisk sæson, hvor Mathias Madsen har haft en kæmpe indflydelse på vore resultater, så vi havde gerne set, at Mathias var fortsat. Men vi har forståelse for hans beslutning, siger Jakob Andreasen, til Midtjyllands Avis. Samtidig understreger han, at der ikke har været nogen problemer i samarbejdet mellem de to trænere for ligaholdet.

Assistenttrænerens afgang ærgrer cheftræner Jakob Andreasen, men han ærgrer sig også over, at opsigelsen er kommet så sent, for det gør jagten på en afløser endnu sværere.

- Jeg har altid en eller to assistenttrænere i pipelinen, som jeg gerne vil have, hvis det blev nødvendigt, men de er røget. Heldigvis er der mange, som gerne vil til Silkeborg-Voel, så vi skal nok få fundet en rigtig god løsning, siger Jakob Andreasen til Midtjyllands Avis.