Alvorligt kvæstet i soloulykke

En 35-årige mand er fløjet til Skejby Sygehus efter en soloulykke i sin bil ved Bækmarksbro lørdag morgen.

Laegehelikopter_landet.jpg

En tur i grøften og efterfølgende to gange rundt på taget ud over en mark, blev lørdag morgen en brat opvågning for en 35-årig mand. Uheldet skete på Ringkøbingvej ved Bækmarksbro. Politiet betegner den 35-årige som lokal.

- Han er fløjet til Skejby med alvorlige skader, men umiddelbart er han udenfor livsfare, siger vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Det var på vejen her, at den 35-årige af indtil videre ukendte årsager mistede herredømmet over sin bil omkring kl. 07.40 lørdag morgen.  

Vis stort kort