Aldrig set før i DK: Hospice i Skive får egen genbrugsbutik

Genbrugsbutikker er der mange af. Men ingen, der decideret støtter et hospice. Men det er der nu i Skive.

Hospice Limfjord Genbrugsbutik
Foto: Allan Ødegaard, TV MIDTVEST

Som den første af sin slags i landet åbnede Hospice Limfjords helt egen genbrugsbutik fredag i Skive.

- Vi er så stolte over den her butik, siger Lita Gyllenøhr, der er frivillig ved Hospice Limfjord Genbrugsbutik, og fortsætter:

- Hvis du vil gøre noget for dig selv, skal du gøre noget for andre. Så får du det godt. Så sover du godt om natten.

Man kan selvfølgelig købe de gængse genbrugsting. Men man kan også få lidt ud over det sædvanlige.

Den røde snor blev klippet af formanden for Hospice Forum Danmark, Olav Nørgaard.
Den røde snor blev klippet af formanden for Hospice Forum Danmark, Olav Nørgaard.
Foto: Allan Ødegaard, TV MIDTVEST

En snak om tiden før døden

Helt gratis kan man også få en snak om hospice og den sidste tid i livet.

- Det er noget helt nyt, og det er en helt anden måde at åbne hospice op for omverdenen, at hele hospice-tanken kan komme i dialog på en gågade i Skive. Det er en rigtig, rigtig stor landvinding, forklarer Olav Nørgaard, som er formand for Hospice Forum Danmark.

Der er plads til 12 på Hospice Limfjord i Skive.

1:04