70.000 tons giftigt Cheminova-affald blev deponeret ved Limfjorden

En ny redegørelse fra Cheminova viser, at virksomheden har deponeret mere giftigt affald end tidligere har oplyst.

Cheminova. Arkivfoto. Foto: Scanpix / Steffen Ortmann

En redegørelse fra kemivirksomheden Cheminova viser nu, at virksomheden i årene 1961 til 1983 har deponeret 70.000 tons giftigt svovlaffald på halvøen Rønland på Harboøre Tange - meget mere end virksomheden tidligere har oplyst til myndighederne.

Det fremgår af en ny redegørelse, som Cheminova den 14. april har afleveret til Miljøstyrelsen. Redegørelsen blev lavet, efter Radio24syv i marts offentliggjorde indholdet i en 37 år gammel og indtil da ukendt og intern Cheminova-rapport, der opgjorde mængden af deponeret giftigt affald til 70.000 tons, 40.000 tons mere end Cheminova flere gange har oplyst til myndighederne.

Cheminova: Høje tal er ikke kun svovlaffald

I et brev fra juni 1982 skriver Miljøstyrelsen, at Cheminova har “anslået den samlede svovlmængde i affaldsgruberne til 25-30.000 tons." Sådan lyder det også i en afgørelse fra Ringkøbing Amtsråd fra 1993. Her står der anført, at "svovlgruberne rummede over 30.000 tons kemikalieaffald …". Senest den 7. marts i år gentager Cheminova, at det kun drejer sig om 30.000 tons affald.

Læs også Giftigt miljøaffald: Det forbavser mig ikke

"De 70.000 tons, som du refererer til, må efter vores mening inkludere beton, grus og sand," skrev Cheminova dengang til Radio24syv. Men af den nye redegørelse fra Cheminova fremgår det nu, at de oplyste 30.000 tons svovlaffald, der stammede fra Cheminovas produktion af nervegiften parathion, var “iblandet/opslæmmet i spildevand", og dermed "vil den estimerede svovlholdige affaldsmængde være i størrelsesorden 70.000 tons," skriver Cheminova i redegørelsen.

Ifølge redegørelsen fra Cheminova skal de nye og langt højere giftige affaldsmængder altså forklares med, at virksomheden blandede spildevand og "organik" i svovlaffaldet. Spildevandet bestod blandt andet af "20 procent saltsyre", "ekstraktionsbenzin" og det "indeholdt antageligt triestre, benzin, insekticidrester og sulfotep" - dertil kommer kviksølv-holdigt affald, som ifølge redegørelsen også blev deponeret blandt svovl og spildevand. Alle giftige eller kraftigt ætsende stoffer.

- Det, der er sket, er, at man har talt om forskellige fraktioner af affaldet. Når man har snakket om de 30.000 tons, så har det været selve svovlet. Men da det oprindeligt blev lagt ud, så var det vådt affald. Og ser man på det - og på hvad der i øvrigt var iblandet af tromler med kemi - så bliver det til 70.000 tons, forklarer Yvonne Korup, der er kontorchef i Miljøstyrelsen, til Radio24syv.

Forureningen er blevet underdrevet

Men de nye tal tyder på, at Cheminova har underdrevet størrelsen på forureningen, fordi virksomheden har undladt at fortælle om den flydende forurening; altså de giftige væsker, mener Hans Ulrik Riisgård, professor i havbiologi ved Syddansk Universitet. Han understreger, at flydende affald er langt mere giftigt end de 30.000 tons, Cheminova hidtil har fortalt om.

Læs også 36 år gammel rapport sår tvivl om Cheminova-forurening

- Det ville have været klædeligt, hvis Cheminova fra starten havde sagt, at det drejede sig om 70.000 tons, hvoraf en del af affaldet var spildevand med en skønsom blanding af giftige kemikalier, samt rester fra produktionen af parathion (en meget stærk nervegift, red.), siger Hans Ulrik Riisgaard til Radio24syv.

Hans Ulrik Riisgaard hæfter sig ved, at der i redegørelsen ikke står noget om, hvad der præcist er blevet af de op til 40.000 tons giftigt spildevand. Dog fremgår det tydeligt af rapporten, at den giftige væske både "blev pumpet op (…) eller er udsivet fra gruberne".

Det er deprimerende læsning, når man kan se, at der ikke er styr på den del af forureningen.

Hans Ulrik Riisgaard, Syddansk Universitet

- Det undrer mig, fordi jeg interesserer mig for, hvad man har foretaget sig i alle disse år. Og der synes jeg ærlig talt, at det er deprimerende læsning, når man kan se, at der ikke er styr på den del af forureningen, siger Hans Ulrik Riisgaard, professor i havbiologi ved Syddansk Universitet, til Radio24syv.

40.000 tons gift forsvundet

I dag er det umuligt at redegøre for, hvad der er sket med de 40.000 tons flydende og giftigt spildevand, som også blev deponeret i svovldepoterne. Flere oplysninger tyder dog på, at store mængder er sivet ud, og at bunden i depoterne var "totalt gennemtæret".

Læs også Giftdepoter kan ende med at blive en guldgrube

Kontorchef i Miljøstyrelsen, Yvonne Korup, oplyser, at styrelsen er tilfreds med Cheminovas redegørelse - også selvom virksomheden ikke kan redegøre for, hvor den flydende del af giftaffaldet er forsvundet hen.

- Der blev fjernet noget undervejs. Men hvor meget - det ligger der ikke nogen tal for. Det er foregået, mens Ringkjøbing Amt var myndighed, og det ligger der ikke nogle tal for. (...) Men det er sådan set ikke overraskende for hverken os eller regionen, at vi ikke ved nøjagtigt, hvad der ligger under Rønland. Det har vi aldrig vidst, siger Yvonne Korup, kontorchef i Miljøstyrelsen, til Radio24syv. Hun hæfter sig dog ved, at Cheminova i dag driver en række boringer og dræn, der skal sikre, at den store forurening ikke ender i havet.

I 2016 vurderede Miljøstyrelsen, at Cheminova havde opfyldt et påbud fra 1982, der meget klart påbød Cheminova, at "det nuværende depots indhold skal fjernes". Men selvom de nye oplysninger fastslår, at store mængder gift er sivet ud fra depoterne, mener styrelsen heller ikke, at de nye oplysninger rykker ved den afgørelse.

Miljøordførere kræver svar

Både SF, Alternativet og Socialdemokratiets miljøordførere vil nu have svar på, hvad der er sket med den del af Cheminovas forurening, som ingen reelt set ved, hvor er.

Læs også Miljøforkæmper frygter for svovludslip ved Cheminova

- Både Cheminova og ministeren bekræfter, at der er deponeret 70.000 tons og ikke det halve, som oprindeligt oplyst af Cheminova. Jeg er interesseret i den halvdel, der måske ligger tilbage. Jeg vil derfor grave videre og bede ministeren afdække, hvad der ligger i undergrunden, og hvordan vi får det fjernet, siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF.

Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, mener, det er utroværdigt, at Cheminova løbende har skiftet forklaringer i sagen.

Det er stærkt skuffende læsning, fordi rapporten jo meget klart viser, at Cheminova gennem hele forløbet har forsøgt sig med skiftende forklaring.

Esben Lunde Larsen, Venstre

- Det er stærkt skuffende læsning, fordi rapporten jo meget klart viser, at Cheminova gennem hele forløbet har forsøgt sig med skiftende forklaring. Nu får vi så endelig svaret, og nu kan vi se, at der i virkeligheden er tale om 70.000 tons, siger Christian Rabjerg Madsen, der også vil bede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) om svar i sagen.

Cheminova har ikke ønsket at stille op til interview med Radio24syv, men skriver i en mail at "Miljøstyrelsen har konkluderet, at mængden af affald er beregnet på to forskellige måder: 70.000 tons våd svovl, der indeholder andre affaldsmaterialer; og 30.000 tons tørt svovl. Miljøstyrelsen fandt også, at affaldet enten blevet genbrugt eller fjernet."