17-årig erkender knivrøveri

En bager i Struer blev torsdag udsat for væbnet røveri. Teenager har i formiddag erklæret sig skyldig.

Politiet har opklaret det væbnede røveri, som torsdag sidst på eftermiddagen blev begået mod en bager i Struer.

Kort før midnat kunne politiet anholde en 17-årig lokal mand. Den unge mand blev mistænkt for at stå bag røveriet, hvor en mand med kniv truede personalet til at udlevere penge. Gerningsmanden løb fra stedet med udbyttet i en sort pose.

Det var bageren på Søndergade 63, som klokken 16.22 fik ubudne gæster. 

Den 17-årige har i formiddag erkendt sig skyldig i hele røveriet, og han fremstilles derfor ikke i grundlovsforhør.