10.900 lærere og pædagoger varsler strejke

Lærere og pædagoger melder tirsdag ud, hvor mange der vil strejke under en storkonflikt. Herning og Silkeborg er blandt de udtagede kommuner.

10.900 lærere og pædagoger har varslet strejke. Ender det i konflikt kan op mod 100.000 børn og deres familie blive ramt af strejken. Foto: Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix

Danmarks Lærerforening og Bupl har udsendt strejkevarsel. Samlet varsles 10.900 lærer og pædagoger at strejke. Det kan berøre op til 100.000 børn, skriver TV2. 

Læs også Plejecenter udvalgt til at strejke: Kan gå ud over tøjvask og rengøring

At udtage medlemmer til en konflikt er et alvorligt skridt. Men vi står også i en yderst alvorlig situation.

Gordon Ørskov Madsen, formand for Overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening. 

    
Fredag meldte arbejdstagerorganisationerne ud, at der ville blive sendt strejkevarsel, da overenskomstforhandlingerne er brudt sammen og parterne nu er hos forligsmanden.
    
Mandag fortalte akademikere, sygeplejersker, ingeniører og læger, hvem der var udtaget til konflikt. Tirsdag er turen altså kommet til lærere og pædagoger, skriver TV2.
    
- At udtage medlemmer til en konflikt er et alvorligt skridt. Men vi står også i en yderst alvorlig situation.
   

Læs også Varslet strejke: Her bliver midt- og vestjyske FOA-medlemmer ramt

- Vi ønsker at få arbejdsgiverne til at lave en overenskomstaftale med os, så folkeskolen kan få en ny start, og så vi igen kommer ind på samarbejdssporet, siger formand for Overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, til TV2.
    
Samlet vil 5900 lærere og 5000 pædagoger strejke fra den 4. april, hvis ikke parterne når til enighed før det.

Kan udskydes to gange endnu    

Forligsmanden har dog mulighed for at udskyde konflikten med to uger to gange, hvis det vurderes, at yderligere forhandlinger kan bane vejen for et overenskomstforlig. 

Stridspunkterne er blandt andet løn, frokostpause og ikke mindst lærernes arbejdstid, der har været bestemt ved lov siden 2013. Det skete i forbindelse med, at den daværende regeringen indførte en stor skolereform.

00:45

Pædagogerne i Midt- og Vestjylland forbereder sig til konflikt

Luk video

    
12 kommuner blive ramt af strejken blandt pædagoger og lærere. Heriblandt Høje Taastrup, hvor kommunernes chefforhandler er borgmester, Gentofte Kommune, Herning Kommune, Aalborg Kommune, Nyborg, Kalundborg, Helsingør, Ballerup, Høje-Taastrup, Haderslev, Vejen, Silkeborg og København.

I Herning kommune kommer strejken ikke til at omfatte Åmoseskolen og Heldagsskolen Munkgård. Beslutningen er koordineret mellem BUPL og Danmarks Lærerforening. Der kan komme flere undtagelser til hen ad vejen. 

- Det er nogle af de forskellige specialtilbud, der er på forskellige skoler. Jeg skal til møde I Danmarks Lærerforening i morgen, og vi skal kigge på, hvilke specialtilbud, der måske skal undtages. De rene specialskoler bliver ikke omfattet af en eventuel konflikt, siger Helen Sørensen, der er formand for Herningegnens Lærerforening. 

- Det er jo ikke lige i morgen, der bliver konflikt. Det er jo først den 4. april, så der er god tid til, hvis det i værste fald skulle blive en konflikt, siger Helen Sørensen. 

Fredag fortalte Forhandlingsfællesskabet, der dækker over 51 faglige organisationer og over 500.000 medlemmer i kommuner og regioner, at man varslede konflikt fra 4. april.
    
Mandag blev de egentlige forhandlinger i Forligsinstitutionen mellem de statsansatte og innovationsminister Sophie Løhde (V) indledt.
    
Tirsdag forhandler lærerne og KL, mens parterne på det regionale område afventer de øvrige forhandlinger.

   

Læs også OVERBLIK: Sådan påvirker lockout og strejke ansatte forskelligt

/ritzau & TV MIDTVEST