10 år efter sidste bog: Harry Potter hitter stadig

I dag er det præcis 10 år siden, at syvende og sidste kapitel i serien om troldmanden Harry Potter, udkom. Bøgerne er stadigt voldsomt populære.

2:34
I dag er det præcis 10 år siden, at den sidste bog i serien om Harry Potter udkom
Foto: Morten Thomsen

27-årige Simone Schubert er mindst lige så stor fan af Harry Potter og bøgerne om troldmanden, som hun var for ti år siden.

- Det er en god historie. Der er så mange niveauer i den. Så selvom jeg har læst den så mange gange, så kan jeg blive ved med at finde noget nyt, forklarer Simone Schubert.

Præcist for ti år siden, i dag, udkom den syvende og sidste bog i serien. Men selvom sidste side er skrevet får Harry Potter stadig nye fans.

- Vi har lige lånt den første bog med Harry Potter. Vi skal på ferie og så tænkte jeg at min datter skukke prøve dem. Jeg har selv læst dem for mange år siden og synes at de var rigtig gode og spændende, siger Jane Smidt fra Holstebro.

På biblioteket i Holstebro har man aldrig købt så mange eksemplarer af en bogserie, som Harry Potter.

- Det er jo både læselysten på dansk, der bliver styrket og læselysten på engelsk. Og det er faktisk en læselyst, der har holdt ved lige siden, forklarer bibliotekar Ulla Soon-Ja Jespersen. 

På biblioteket i Holstebro har man aldrig købt så mange eksemplarer af en bogserie, som Harry Potter.
På biblioteket i Holstebro har man aldrig købt så mange eksemplarer af en bogserie, som Harry Potter.
Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST