Lort redder menneskeliv: Op mod 800.000 danskere har tarmproblemer
For nogle kan det næsten virke provokerende at tale om lort, men faktisk gør sund lort en livsnødvendig forskel for rigtig mange danskere.
Hård lort. Tynd lort. Ildelugtende lort. Indtørret lort. Lort kommer i mange former, konsistenser og lugte, men fælles for det er, at de færreste synes, det er særlig lækkert. Når dét så er sagt, er sundt lort livsnødvendigt og en tydelig indikator på, hvordan vi mennesker har det.
Hvis vores lort er uregelmæssig, er der med stor sandsynlighed problemer med vores tarme. Det kan for eksempel være forstyrret eller irritabel tarm, smerter, oppustethed, vekslende afføringsmønstrer, forstoppelse eller diarré. Gener, som op mod 800.000 danskere hvert år døjer med.
Lort på kapsel
Men der er også nogle, for hvem det står endnu værre til. Omkring 4.000 danskere kæmper nemlig mod den farlige bakterie Clostridium difficile. Af dem er cirka 25 procent så syge, at de meget hurtigt vil miste livsevnen, hvis ikke de behandles.
- Cirka halvdelen er døde efter tre måneder. De skider sig simpelthen ihjel. Tarmen bryder sammen, så patienterne dør af tynd afføring, væske- og proteintab. Så de taber sig, bliver diffuse og svage, fortæller overlæge på Aarhus Universitetshospital, Christian Lodberg Hvas.
Heldigvis er der en meget effektiv behandling for disse mennesker. Nemlig lort fra raske tarme stoppet på kapsler – eller fæces-kapsler, som Christian Lodberg Hvas vil kalde det. De laves manuelt på blandt andet Aarhus Universitetshospital.
Hør hvordan i videoen herunder:
Når en patient er så syg, at der er brug for en fæcestransplantation, skal personen én gang indtage 25 fæces-kapsler. Det vil genetablere den normale tarmbakteriesammensætning i tyktarmen og kurere patienten.
Donorlorten er dobbeltindkapslet, og Christian Lodberg Hvas forsikrer således, at kapslerne hverken smager eller lugter af lort. Man skal dog huske at sluge dem - ikke tykke dem.
En bøvlet gerning
Donorlort kræver selvfølgelig donorer, og faktisk er der meget store krav til disse. De bliver rekrutteret i blodbankerne, hvilket betyder, at man ikke selv kan melde sig som fæcesdonor. De fleste, der får tilbuddet, siger ja, og cirka 1/5 af dem består alle test.
- I USA og Holland melder folk sig selv, og 97-99 procent bliver sorteret fra. Så de har et enormt spild. Fordi vi udvælger mellem dem, vi ved er raske, er det kun 80 procent, der bliver sorteret fra herhjemme, og det er det højeste antal godkendte i verden.
Ligesom bloddonorer får fæcesdonorer heller ingen løn for at levere lort. På den måde vil man undgå, at folk uden mange midler begynder at sælge ud af sig selv i bogstavligste forstand. I stedet er opgaven faktisk en smule bøvlet, forklarer Christian Lodberg Hvas og fortæller, at donorerne derhjemme skal skide i en spand og selv køre den til Skejby.
Do’s and doent’s
Hvis man vil passe godt på sin tarm, fortæller Christian Lodberg Hvas, at tricket er at kende sin tarm - måske endda også sin partners tarm, så man kan passe på både sig selv og hinanden. Sidstnævnte vil dog kræve, at vi udvider vores begrænsede sprog inden for emnet, så det ikke længere føles tabubelagt at tale om sin lort.
Derudover skal man - hvis man vil opnå en regelmæssig tarmfunktion - holde sig fra sukker, alkohol, rygning og mad med mange tilsætningsstoffer. I stedet bør man ty til en sund og varieret kost samt fysisk aktivitet. Kort og godt kan man læne sig op ad sundhedsstyrelsens kostråd, som ifølge overlægen er meget tarmvenlige.
