Poul Berggreen fik et hak i tuden, men måske ender nederlaget med at blive en fordel
Poul Berggreen fik ikke væltet Anders G. Christensen af pinden som Venstres spidskandidat i Region Midtjylland, men måske har det ikke været forgæves, at han greb chancen for at udfordre ham.
Poul Berggreen rakte ud efter magten i Venstre i Region Midtjylland og tabte.
Nederlaget til Anders G. Christensen var ikke til at tage fejl af.
Partiets nuværende førstemand viste sig have styr på både partiets bagland og partigruppen i regionsrådet.
På opstillingsmødet tirsdag aften i Aulum verfede Anders G. Christensen udfordreren til side og sikrede sig endnu en omgang, som Venstres spidskandidat i Region Midtjylland.
Se, hvordan frontfiguren og underdoggen gik til kampen om at blive Venstres spidskandidat.
I nederlagets meget tydelige lys står Poul Berggreen nu vingeskudt tilbage.
Og dog.
Udfordreren fik sat streg under, at Venstre er et parti, hvor demokratiet lever. Hvor det er muligt at stille op og udfordre lederen, når man er uenig i den linje, lederen har lagt.
Poul Berggreen stak næsen frem og er nu i højere grad blevet ’et navn’ i Venstre, end han var for blot få uger siden.
Og det kan også noget.
Sikkert også om halvandet år, når der igen er valg til det midtjyske regionsråd.
Til den tid vil Poul Berggreen sandsynligvis være andet og mere end Venstre-kandidaten fra Silkeborg. Ved valget i november 2025 vil han være ham, som greb ud efter magten - ham, som havde modet til at gøre det.
Om spidskandidatkampen - som for Poul Berggreen tirsdag aften ikke blev nogen succes - på den lange bane kan veksles til noget større i Venstre er et andet spørgsmål.
Et spørgsmål, som også Anders G. Christensen skal forholde sig til.
Hvis han ellers vil - og synes, at der i hans politiske inderkreds er plads til en partifælle, som har forsøgt at vippe ham af pinden.