04:50

Videoklip

Staby Skole & Børnehuset Lærkereden på udflugt til zoo

Staby Skole & Børnehuset Lærkereden på udflugt til zoo

Søndag, 5. juli 2020 - 9:51

Ann Risgaard Nielsen skriver: 
"
Børnehave- og førskolebørn fra Staby Skole & Børnehuset Lærkereden har været på en fantastisk tur til Jyllands Park Zoo. Turen var sponsoreret af et forældrepar. Vicelederen i børnehuset var meget taknemmelig - “Det siger man jo ikke nej tak til.”
De to ældste grupper har været på rundvisning sammen med en dyrepasser, hvor de bla hjalp med at fodre dyr. Imens bevægede de yngste sig rundt på egen hånd i parken med de voksne som guider. Det blev set mange forskellige dyr, spist lækre kager og leget på de bedste legepladser. Børnene har bl.a. lært, at en pingvin er sort og hvid for at den kan kamuflere sig, at løverne spiser ca et helt heste ben hver - og kun om fredagen, at en kvælerslange kan undvære mad i op til to år, at zebramanguster spiser små kyllinger, at deres fryser er fyldt med døde dyr samt at søbjørne unger ikke kan svømme, når de bliver født.
Børnene er blevet super kloge samtidig med, at de har hygget sig og leget på tværs af både køn og alder. Det er ikke første gang institutionen får foræret en tur, men i år har den været særlig god mener Personalet. Turen blev nemlig i første omgang aflyst pga COVID-19, men endte med at blive en dejlig social tur, hvor børnene igen oplevede lidt mere normale forhold. “De har hygget sig og lært en masse. De har været sammen på kryds og tværs og det har været godt for alle - både små og store - efter denne corona periode” sagde en af pædagogerne."

Har du også noget, du gerne vil dele med os?

Hvis du har oplevet noget sjovt, sødt eller spændende, så vil vi rigtig gerne se det.