03:27

Videoklip

Sansedag for børnehavebørn i Staby

Sansedag for børnehavebørn i Staby

Fredag, 22. maj 2020 - 0:42

Ann Risgaard Nielsen skriver: 
"
Selv om det er corona tider så kan man sagtens lave en spændende, sjov og lærerig dag for børnehavebørnene. Det har de gjort i Staby Skole & Børnehuset Lærkereden, hvor medarbejderne i børnehaven har arrangeret sansedag for børnene.

Børnene var inddelt i mindre grupper og skulle igennem 4 sanse værksteder. Ved “Smagssansen” skulle børnene smage på surt, sødt, salt, stærkt og bittert. Der var bla citron, oliven, bacon, slik, chokolade, grapefrugt og meget andet. Ved “Følesansen” skulle børnene mærke og gætte hvad der var i kassen. De mærkede bla på en blød bamse, våde klude og klistret spagetti. I værkstedet med “Lugtesansen” skulle børnene lukke øjnene så næsen kunne stille skarpt på det de ting de skulle gætte i kasserne. Der gemte sig både ost, tun, karry og meget andet. Den sidste sans var “Muskel-led sansen”. Her skulle børnene holde i et elastik, som de skulle trække langs en snor rundt på HELE legepladsen. De skulle både over, under, rundt om og igennem. Alt sammen mens de skulle holde ved elastikket. Det udfordrede bla børnenes koordinering og logisk tænkning.

Børnehuset Lærkereden arbejder meget med børnenes sanser. “Det er vigtigt hele tiden at udfordre og udvikle sanserne. Det giver børnene en større bevidsthed omkring deres krop og verden omkring dem.“

Både børn og voksne havde en fantastisk dag.

For at leve op til retningslinjerne i denne corona tid, har børnene selvfølgelig både vasket og sprittet fingre ved hvert værksted og maden er uddelt af en voksen."

Har du også noget, du gerne vil dele med os?

Hvis du har oplevet noget sjovt, sødt eller spændende, så vil vi rigtig gerne se det.