Vandværker bakker op om bekymrede borgere: Minkgrave kan forurene grundvandet ved Kølvrå

Med så mange begravede mink, så vil det på et eller andet tidspunkt forurene grundvandet, lyder advarslen fra formanden for Kølvrå Vandværk.

Natten fredag gik myndighederne i gang med at grave minkgrave i området ikke langt fra Kølvrå. Lørdag aften blev de første mink begravet i området.
Natten fredag gik myndighederne i gang med at grave minkgrave i området ikke langt fra Kølvrå. Lørdag aften blev de første mink begravet i området.
Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Borgerne i Kølvrå får en minkkirkegård i baghaven. Og de nyanlagte minkgrave er placeret ikke langt fra det lokale vandværk. 

- Det kan godt være, at myndighederne synes, det er en god ide, at de ligger uden for bebyggelse, men grundvandet er jo lige neden under. Det, synes jeg, er skræmmende, siger Michel Riberdal, der bor en lille kilometer fra området, hvor der i weekenden er gravet døde mink ned. 

Også Danske Vandværker, som er vandværkernes brancheorganisation, deler bekyrmingen. Her er man bekymret over nedgravningen af mink i området mellem Kølvrå by og Gedhus. 

- Minkgravene ligger lige op til Kølvrå Vandværk. Og med så mange begravede mink, som der er tale om her, så vil det på et eller andet tidspunkt forurene grundvandet, siger Niels Christian Ravn, der er formand for vandværkerne i Region Midt og dermed også er formand for Kølvrå Vandværk.

Placeringen giver ikke mening

Ifølge Danske Vandværker Region Midt havde det været bedre, hvis man havde placeret minkgravene på det militære område, der tilhører Flyvestation Karup - for eksempel på de store arealer nordvest for flyvestationen på Grove/Donsø Hede. På den måde kunne man undgå gener for både bysamfund og drikkevand.

- Vi undrer os over, at man vælger den mest sårbare plet, når man har 3000 hektarer statsejet areal herude ved Flyvestation Karup. Så er det da mærkeligt, at man vælger at lægge de her minkkirkegårde klods op ad vandværkets vandindvindingsområde. Det er jo et område, som Naturstyrelsen selv har bedt os om at beskytte mod alle andre former for forurening, siger formanden til TV MIDTVEST.

Ifølge Fødevarestyrelsen har Naturstyrelsen hjulpet med at udpege arealerne, og Miljøstyrelsen har sikret, at der ikke er risiko for drikkevand, fredninger og beskyttet natur.

Private brønde er også taget med i betragtningerne, fortalte dyrlæge og sektionsleder ved Fødevarestyrelsen, Karsten Aagaard, søndag eftermiddag på et pressemøde ved Midt- og Vestjyllands Politi:

- Vi bruger erfaringer fra tidligere, hvor man har gravet dyr ned. Der bliver lagt kalk i bunden af hullerne og ovenpå dyrene. Kalken neutraliserer stofferne omkring minkene, så der bliver en høj basisk tilstand, hvor hverken bakterier eller virus kan overleve, sagde han på pressemødet.

Men den forklaring giver hverken borgerne eller formanden for Kølvrå Vandværk ret meget for.

- Men det her er jo stakkevis af døde mink, og det kan man ikke indkapsle. På et tidspunkt mister kalken sin effekt. Den hæver PH-værdien, men den vil i forbindelse med surt regnvand blive sænket igen, og så er der er ingen, der ved, hvilken påvirkning det kan have på grundvandet. Og derfor bør man ikke vælge det her område. Det er meget kritisabelt, siger Niels Christian Ravn.

Minkgrave er dårligt nyt for drikkevandet

Hos Danske Vandværker kritiserer man, at der tilsyneladende ikke er nogen myndighed, som har forholdt sig til eventuelle kemiske processer i forbindelse med, at minkene går i forrådnelse. Det er også værd at notere sig, at drænvand fra almindelige kirkegårde betragtes som spildevand, som der er nogle klare regler for, hvordan skal håndteres. Og her taler vi jo om deciderede mink-kirkegårde.

Myndighederne har i følge Danske Vandværker heller ikke forholdt sig til eventuelle antibiotika, som er brugt på minkfarmene. Også selv om en opgørelse fra Center for Diagnostik DTU fastslår, at forbruget i branchen sidste år blev reduceret med 40 procent.

- Det ændrer ikke ved, at det er bekymrende, for vi ved ikke, hvilke stoffer, der kan ende i det vand, som områdets beboere skal drikke. Jeg er generelt ikke tryg ved den sagsbehandling, som har fundet sted i den her sag. Jeg frygter, der kan være for mange ubesvarede spørgsmål, som myndighederne ikke har forholdt sig til, fastslår direktøren i Danske Vandværker, Susan Münster i en pressemeddelelse.

Mennesker med egen indvinding af vand er ifølge brancheorganisationen særligt udsatte, fordi de typisk henter deres vand fra mindre dybder, og også markvanding kan blive et problem, hvis den foretages med forurenet vand.

Derfor er Niels Christian Ravn også mere end almindeligt frustreret på borgernes vegne.

- Jeg kan med bedste vilje ikke se et mere uegnet sted end det her.

2:10
Hør mere til borgernes bekymring i indslaget her.