Trods dalende medlemstal: Kvinder er stadig ikke velkomne

Logen Serapionens-Ordenen søger nye medlemmer, efter den har mistet halvdelen af sine medlemmer, men kvinder kommer ikke til at løse den udfordring.

Tanken om at kvinder skulle være en del af logen Serapionens-Ordenen, er helt fjern for stormester Henrik Bjørnbak (th.).
Tanken om at kvinder skulle være en del af logen Serapionens-Ordenen, er helt fjern for stormester Henrik Bjørnbak (th.).
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Facebook florerer en reklame fra en loge, der lige nu forsøger at lokke nye medlemmer til.

Logen Serapionens-Ordenen har nemlig mistet halvdelen af sine medlemmer over den seneste tid, og derfor har de taget nye metoder i brug for at vende kurven.

Reklamefilmen giver et indblik i, hvordan mænd samles til et møde i deres sorte habitter med diverse symboler på brystet.

Ingen kvinder er til stede, for logen er kun for mænd, fortæller stormester Henrik Bjørnbak.

Kunne I ikke overveje at tage kvinderne med ind, hvis I mangler medlemmer?

- Det bliver ikke mig, der kommer med det forslag. Vi har kvinder med – ikke i vores loge – men vi har mange arrangementer med kvinder, understreger stormesteren.

Er det ikke en gammeldags holdning i 2024?

- Det er en forening for mænd. Det bliver ikke i min tid, at det forslag kommer. Det må være mine efterkommere, der kan komme med det. Den tanke har jeg slet ikke haft. Kvinder deltager i mange arrangementer, men de er ikke med, når vi mødes til dagligt, fortæller han.

Unikt indblik i lukket klub

Det er første gang, at Serapions Ordenen, som har afdelinger i både Viborg og Silkeborg, laver reklame for logen i en video på Facebook.

Siden logens oprindelse i 1888 har der altid været mange ritualer, og flere af traditionerne er hemmelige, men flere loge-brødre har indset, at de bliver nødt til at åbne op for at få flere ind.

Derfor lavede de et udvalg, der havde til opgave at få flere brødre til klubben, og det var derigennem at idéen om en reklame på Facebook begyndte.

Få et unikt indblik i, hvordan en indsættelse i en over hundrede år gammel loge foregår, og hvad de laver til deres møder ved at klikke nedenfor.