Tidligere efterskolelærer frifundet for krænkelser i landsretten

En tidligere efterskolelærer er frifundet i Vestre Landsret for at have krænket en elev, der dengang var 15-16 år.

I juni 2020 blev den 47-årige mand dømt tre måneders ubetinget fængsel for blufærdighedskrænkelse i byretten i Viborg. Onsdag blev han frifundet i Vestre Landsret.
I juni 2020 blev den 47-årige mand dømt tre måneders ubetinget fængsel for blufærdighedskrænkelse i byretten i Viborg. Onsdag blev han frifundet i Vestre Landsret.
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Onsdag er en 47-årig tidligere efterskolelærer blevet frifundet for krænkelser af en elev.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

I juni 2020 blev den 47-årige mand dømt tre måneders ubetinget fængsel for blufærdighedskrænkelse i byretten i Viborg.

Dengang oplyste Midt- og Vestjylland, at blufærdighedskrænkelserne skete fra 1. september 2014 til 31. juli 2015, da pigen var 15-16 år. Den nu 21-årige kvinde meldte sagen til politiet i 2019.

Ifølge dommen fra byretten havde manden fra sin mobiltelefon sendt beskeder med seksuelt indhold til pigen, ligesom han sagde forskellige ting, der krænkede hendes blufærdighed. 

Desuden mente byretten, at han skulle have tilbudt at massere pigen og berørt hende.

Frifundet i byretten

Den tidligere efterskole lærer har hele tiden nægtet sig skyldig.

Ifølge Viborg Stift Folkeblad blev manden frifundet, fordi landsretten mente, at den tidligere elev havde givet samtykke.

Derfor kan manden ikke dømmes for blufærdighedskrænkelse.

Den 47-årige mand er blevet bortvist fra den efterskole på Viborg-egnen, hvor han tidligere var lærer.