Spyttede betjente i ansigtet

En 26-årig kvinde er nu sigtet for tre gange vold, efter hun spyttede og smed et armbåndsur efter tre betjente. (ARKIVFOTO)

Politi_anholder.jpg

En tur i byen i Viborg udviklede sig natten til lørdag meget uheldigt for en 26-årig lokal kvinde.

Først blev hun og en veninde smidt ud af en taxa, fordi den 26-årige var så beruset, at chaufføren frygtede hun ville kaste op i bilen. Det blev den 26-åriges veninde så irriteret over, at hun slog taxachaufføren, og så måtte politiet tilkaldes.

Kvinderne var stadig ophidsede da to betjente fra Midt- og Vestjyllands Politi ankom til Jernbanegade. Den 26-årige var specielt aggresiv, og spyttede begge betjente i ansigtet. Betjentene tog hende med på stationen, og her lykkedes det hende at kaste et armbåndsur efter en tredje betjent. Pigen er nu sigtet for tre gange vold mod embedsmand i funktion.

- Vi har nultollerence overfor den slags vold mod politiet, vi vil simpelthen ikke have det, siger vagtchef Carsten Henriksen.