Politi til Mercedes-glad traktortyv: Meld dig selv, før vi finder dig

Politi føler sig sikker på, at man finder frem til biltyven. Han slipper ikke fri, forsikrer politikommissær.

Denne Mercedes blev brugt under en langvarig, heftig biljagt torsdag morgen. Fredag leder politiet fortsat efter manden bag rattet og den røde traktor, han stak af i.
Denne Mercedes blev brugt under en langvarig, heftig biljagt torsdag morgen. Fredag leder politiet fortsat efter manden bag rattet og den røde traktor, han stak af i.
Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST

Den mand, der torsdag morgen ræsede gennem Viborg i en milliondyr-Mercedes for sidenhen at skifte til en rød traktor, er stadig på fri fod. 

Det bekræfter Peter Søndergaard, der er politikommissær ved Lokalpolitiet i Viborg, der samtidig har en opfordring til den motorglade tyv:

 - Der er spor at gå efter, men han kunne passende selv hjælpe til, lyder det fra Peter Søndergaard.

Historien om den motorglade biltyv tager sin begyndelse hos en bilforhandler på Lundvej i Viborg.

0:08
Karsten Svendsen har en anden traktor, der minder meget om den, der er blevet stjålet.

Her stjæler manden omkring klokken 05.00 en sort Mercedes S63 AMG.

Politiet er hurtigt på sporet af den milliondyre-Mercedes, der er udstyret med GPS. Politiets patruljevogne har dog svært ved at følge den hurtige bil, da der er forsinkelse på GPS-signalet. 

Samlet set varer biljagten en lille halv times tid, hvor i alt seks patruljebiler er involveret, men af sikkerhedsmæssige hensyn bliver den herefter afsluttet.

- Både fordi, at vi kan se, at bilen kører rigtigt stærkt – også på de små veje - og i henhold til morgentrafikken: simpelthen for ikke at ryge ind i et færdselsuheld, lød det torsdag morgen fra vagtchef Lars Even.

1:51
Efter længere politijagt sadlede Mercedes-tyv om til en ganske anden type køretøj.
Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST

Skiftede køretøj

Efter biljagten har gerningsmanden formodentlig skiftet køretøj ved Løgstrup nær Viborg.

Her fandt politiet nemlig den stjålne Mercedes, mens landmand Karsten Svendsen er blevet en rød traktor fattigere.

- Vi kan se bilspor rundt om vores bygning, hvor han har kørt rundt og ledt. Han har så taget traktoren, der holdt klar til afgang, fordi vi skulle i marken med den i dag, sagde landmanden torsdag.

Dagen derpå understreger Peter Søndergaard, at man føler sig fortrøstningsfuld, når det kommer til at finde frem til manden. 

- Der på går en normal politimæssige efterforskning, forsikrer han. 

Politiet opfordrer fortsat til, at man ringer på telefon 1-1-4, hvis man har oplysninger, der kan hjælpe med at finde frem til manden.