Lig fundet ved skov i Rødkærsbro
Midt-og Vestjyllands Politi bekræfter, at der er fundet et lig i skoven ved Rødkærsbro.
Søndag eftermiddag klokken 16.57 fik Midt- og Vestjyllands Politi oplysninger om, at der lå en død person i et skovområde ved Rødkærsbro.
Vagtchef ved Midt-og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen, bekræfter fundet af et lig.
Politiet er på nuværende tidspunkt i gang med at undersøge stedet og formoder, at der tale om den 56-årig Per Vinderslev Jørgensen, der har været efterlyst siden den 10. marts sidste år.
Per Vinderslev Jørgensen forsvandt efter i længere tid at have døjet med depressioner.
Både Politi og Missing People ledte i flere måneder efter den forsvundne Per Vinderslev Jørgensen, men uden held. Først da en skovvandrer i går eftermiddags så noget mistænkeligt i en tæt bevoksning, blev der slået alarm.
Familien til Per Vinderslev Jørgensen er underrettet.