Landmand, bager og lærer starter sprogskole

Tre mænd er gået sammen for at forbedre sproget hos udenlandske arbejdere.

Forestil dig, at du bliver sat til at udføre et arbejde, men har svært ved at forstå, hvad opgaven går ud på. Sådan er det for flere af de udenlandske arbejdere, der er ansat hos Lars Trier Nielsen, der er bagermester i Frederiks sydøst for Viborg. 

quoteEn dag kom han (Børge Pedersen, red.) ind og spurgte, om han kunne få et arbejde, da han skulle i flexjob. Jo, svarede jeg – jeg har otte ansatte, som er af udenlandsk herkomst, som du kan få lov til at undervise i fagsprog, siger bagermester.

Lars Trier Nielsen

- I det daglige, der er det et problem, at de ikke kan dansk. Det giver nogle forvekslinger og det giver nogle problemer, når de ikke kan sproget. Det er klart, at jo bedre vi kan kommunikere, jo bedre forstår vi hinanden, siger Lars Trier Nielsen.

- Jeg har været lidt frustreret over, at der har været nogle episoder, hvor vi ikke har kunnet kommunikere.

Lærer manglede et job 

EU-borgere, der arbejder i Danmark skal selv betale for danskundervisning, men Lars Trier Nielsen har ikke tid til at medarbejderne selv finder de penge – derfor har han nu slået pjalterne sammen med en landmand fra området og en lærer.  

- Jeg måtte stoppe som lærer på grund af sygdom, og så blev jeg godkendt til flexjob, fortæller Børge Pedersen, der er lærer på sprogskolen.

- En dag kom han (Børge Pedersen, red.) ind og spurgte, om han kunne få et arbejde, da han skulle i flexjob. Jo, svarede jeg – jeg har otte ansatte, som er af udenlandsk herkomst, som du kan få lov til at undervise i fagsprog, siger bagermester, Lars Trier Nielsen.

 De udenlandske arbejdere på gården og i bageriet modtager undervisning tirsdag og torsdag fra kl. 11:00-14:00.

Krzysztof Laskowski er en af de udenlandske ansatte, der oplever udfordring med kommunikationen. Inden længe er hans dansk formentlig endnu bedre. 

Læs flere artikler fra Viborg eller i kategorien Samfund.