Kendt sponsor: Stadion i Løgstrup bliver til Seier Park

Det er formentlig de færreste, der kender den lille fodboldklub Løgstrup G.I.F. I dag har de til gengæld fået en sponsor, der får en klokke til at ringe hos de fleste.

Kigger man forbi banen, er man ikke i tvivl om, hvem den nye navnesponsor er.
Kigger man forbi banen, er man ikke i tvivl om, hvem den nye navnesponsor er.
Foto: Simon Hyllested, TV MIDTVEST

Fodboldklubben Løgstrup Gymnastik og Idrætsforening er ret undseelig. Til gengæld har de nu fået en ny navnesponsor, der får en klokke til at ringe hos de fleste.

Rigmanden Lars Seier Christensen har nemlig ikke glemt sine rødder i området og har købt rettighederne til klubbens stadionnavn, så det nu hedder Seier Park.

- Det er jo ret vildt, og det har da i hvert fald gjort, at vi nu er kommet i en anden liga og lidt mere på landkortet, siger Rasmus Dudeck, der er klubbens spillende træner.

Barndom i Løgstrup

Lars Seier Christensen voksede op i den lille by nordvest for Viborg, og da klubben kontaktede ham for at spørge, om han var interesseret, valgte han med det samme at sige ja til sine gamle bysbørn.

Dermed bliver den lille idrætsforening en del af en eksklusiv klub af erhvervsmandens sportsinvesteringer, der blandt andet tæller FC København og den unge tenniskomet Clara Tauson.

Det nye navn blev besluttet ved hjælp af en afstemning på Lars Seier Christensens facebook-side.

0:58
Det er formentlig de færreste, der kender den lille fodboldklub Løgstrup I.F. I dag har de til gengæld fået en sponsor, der får en klokke til at ringe hos de fleste.