Her er der udklædning og spil i massevis

​Der bliver kæmpet om rekorder i Viborg i disse dage.

Pigerne her er cosplayers og klædt ud som deres yndlingskarakterer.
Pigerne her er cosplayers og klædt ud som deres yndlingskarakterer.
Foto: Allan Ødegaard, TV MIDTVEST

Piger klædt ud som tegneseriefigurer og det seneste nye inden for spil og gaming.

Det lyder som en hver ”gamers” drøm, og i disse dage er det virkelighed på spilmessen "Game Expo" i Viborg.

Her handler det om at forsvinde helt ind i spillet.

- Det handler om alt med spil. Alt der har noget at gøre med spil kan du finde her, fortæller arrangøren Fabio Cujino.

Det er populært blandt det unge publikum.

- Jeg interesserer mig rigtigt meget for spil, fordi jeg overvejer at se, om jeg kan få en uddannelse indenfor det, fortæller en af de unge besøgende, Alexander Berring fra Viborg.

Udklædningen er på plads

Udover både virtual reality, hvor man bogstaveligt talt befinder sig inde i spillet, og alverdens andre spiloplevelser, så er der også en gruppe piger, der er kommet langvejs fra. De er cosplayers og klædt ud som karakterer fra japanske tegneserier.

- Der er noget særligt ved at have set en karakter i en anime og så prøve at være vedkommende, fortæller Heidi Danekilde fra Odense.

Spilmessen slutter i aften klokken 21.

1:50